Støvring IF’s U10 Piger spillede mod HK Star 2

Onsdag, 20/01/2010 10:47

Første hjemmekamp efter nytår og Støvrings piger var klar til at spille kamp. Det blev virkelig en flot spillet kamp, og Støvring kom hurtigt foran ved et flot mål af Signe Jørgensen. Pigerne spillede en rigtig god første halvleg, og der blev taget godt fra i forsvaret. Det kunne også ses på halvlegsresultatet. Her stod der 9-2 i Støvrings favør. 
Det flotte spil fortsatte i anden halvleg, hvor Signe Hemmingsen stod super flot, og slet ikke lukkede nogle mål ind. De øvrige piger fik mulighed for at prøve nogle forskellige pladser, systemer og opspil, hvilket de gjorde rigtig godt.
Der blev kæmpet flot i begge ender, men HK Star fik desværre deres målmand skadet og blev nødt til at sætte en markspiller i mål. Det kan meget vel være en medvirkende faktor til at det blev Støvring, der løb af med en stor sejr på 17-2. 
Ugens Small Star blev Cecilie Ludvigsen for hendes utrolige fight i forsvaret og flotte angrebsspil.
Målscorer for Støvring IF: Signe Jørgensen 8, Clara Knudsen 2, Emilie Broberg Outzen 2, Sofie Westergaard 2, Helene Rasmussen 1, Martine Madsen 1 og Nicole Ludvigsen 1.
Målscorer for HK Star: Jannike Jordansen 2.
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"