Stadigvæk få billetter til Årets Julefrokost i Støvringhallen

Onsdag, 11/11/2009 08:33

STØVRING: Salget af billetter til Årets Julefrokost i Støvringhallen lørdag den 28. november er igen i år gået helt forrygende, idet samtlige billetter forsvandt som dug for solen i løbet af meget kort tid, fortæller Henning Hald fra arbejdsgruppen bag Årets Julefrokost. Men alligevel er vi kommet i en situation, hvor vi stadigvæk har få billetter tilbage. At det sker, er lidt uheldigt, men utrolig mange, som havde reserveret, havde booket for mange billetter og derfor er vi endte med at have nogle billetter i overskud. Disse billetter vil vi naturligvis gerne sælge og det er efter først til mølle princippet.
Det er niende gang, at Støvring IF Håndboldafdeling afvikler Årets Julefrokost, der bredt henvender sig til firmaer, private, foreninger osv., og der er derfor skabt en god tradition omkring arrangementet. Det er derfor os meget magtpåliggende, at festen igen i år bliver af samme karat som tidligere år. Forudsætningerne er da også i orden, idet Støvringhallen atter danner den fysiske ramme om Årets Julefrokost og det landskendte og populære orkester Kandis står for den musikalske underholdning under festen, mens den lækre julemad leveres af Super Best i Støvring.
Vi fra arrangørernes side vil naturligvis gøre alt for, at det hele fungerer perfekt på selve aftenen og hvis de mange deltagere så selv tager det gode humør med, kan det kun blive en rigtig god, festlig og farverig aften, slutter Henning Hald.
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"