Standerhejsning i Løgstør Idrætsforening

Torsdag, 04/02/2010 14:26

Traditionen tro er Løgstør Idrætsforening den første klub i området som starter fodboldsæsonen op.
I 2010 er Løgstør Idrætsforening med i Jyllandsserien, serie 2 og serie 4. Dermed er klubben den højest rangerende klub i området.
Dette skyldes især, at man satser på især unge spillere, som selvom nogle af dem er flyttet til Ålborg, stadig føler sig tilknyttet til klubben i Løgstør.
1. holds træner er Kenneth Cortsen, som udfører et stort stykke arbejde med de de unge fodboldspillere, og har ført klubben op i Jyllandsserien, hvor man er for første gang i foreningens over 105 års beståen. 2. holdet spiller i serie 2 og 3. holdet spiller i serie 4.
Efter flaget var hejst, tog man op i Løgstør Hallerne, hvor træningen blev gennemført, på grund af for meget sne på de udendørs baner.
Efter træningen var foreningen vært ved en gang varm suppe i klubhuset, og trænerne fortalte om deres forventninger til den kommende sæson.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"