Statsministeren på besøg i Ønskehuset, Løgstør

Fredag, 13/11/2009 11:08

Det var med trippen ved døren man fredag den 13. november åbnede for den private dagpleje Ønskehuset i Løgstør. Statsministeren Lars Løkke Rasmussen og Venstres spidskandidat i Vesthimmerlands kommune, Jens Lauritzen, havde nemlig meldt deres ankomst fra morgenstunden.
Grunden hertil er at man i den private dagpleje og i særdeles i Ønskehuset ikke kan se fornuften i de regler, der foreligger den private dagpleje. I ønskehuset er der 2 dagplejere, som hver har 5 børn; de skal begge møde ind kl. 6.30 om morgenen fordi de begge har et barn, der møder ind her, men de må ikke have lov til at passe hinandens børn. Det samme gælder i den anden ende: ved fyraften sidder de stadig 2 dagplejere for at aflevere 2 børn (1 hver).
Hvis der her var tale om fælles børn kunne man evt. ved behov udvide åbningstiden ved at en mødte ind til når det 4-5. barn kom, og det samme i den anden ende, at der kun var 1 til at lukke når der kun er 3-4 børn tilbage.
Desuden må private dagplejere ikke have vikarer i Vesthimmerlands kommune, hvilket dagplejerne i Ønskehuset gerne ser ændret. Eksempelvis er det OK at de har vikar, hvis de skal på jordomrejse i 4 uger, men ikke hvis der blot er tale om en enkelt dag eller uge.
Herudover var man meget imponeret over at statsministeren havde taget den lange vej til Løgstør for at diskutere dagplejernes ønsker.
Lars Løkke Rasmussen var torsdag aften i Thisted til et vælgermøde. Derefter skulle han med fly til Bornholm, men borgmester Jens Lauritzen så en mulighed for at få ham til Løgstør som en »mellemstation«.

Se mere i Vesthimmerlands Folkeblad næste uge.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"