Stor dag for pigerne i SIF

Tirsdag, 16/02/2016 14:17

U13-pigerne skulle spille søndag eftermiddag i Hadsund, og efter en førsteplads i puljen, havde man set frem til at skulle spille om NM og se, om man kunne kvalificere sig til JM. Man var kommet i pulje med ØVI/TTB, Aalborg KFUM og SVIF.
Første kamp var mod ØVI/TTB. Pigerne var ikke helt vågne og kom bagud 2-0, men kæmpede sig op og endte med en sejr på 3-2.
Herefter var det de evige rivaler fra Aalborg KFUM. Man kom foran, men KFUM bragte sig på 3-1, men igen viste pigerne moral og kom på 3-3 og endte med, at Støvring var tættere på sejren end KFUM.
Sidste kamp var mod SVIF, og her fortsatte pigerne det gode spil. Kampen var et stort pres mod SVIF’s mål, og man vandt sikkert 5-1.
På trods af man ikke tabte, blev det desværre sølvmedaljer, da KFUM havde en bedre målscore. Men SIF har kvalificeret sig til JM i indefodbold i A-rækken. Derudover har de seje piger i U13 også kvalificeret sig til JM i futsal.
U14-pigerne skulle spillede søndag formiddag i Haverslev. I den første kamp mødte man Løgstør, og  endte desværre med at tabe 3-1. En kamp, hvor man brændte store chancer og ikke var klar, så derfor var man sat under pres fra starten.
Næste kamp var mod Lundergård, og her fandt man det spil frem, man havde vist i turneringen, som man var gået ubesejret igennem.
Lundergård blev besejret med 5-1, og man kunne dermed nøjes med uafgjort i den sidste kamp. Det blev et sandt drama. Med 1 minut igen kom SIF i undertal med 2 og lod Aabybro score til 2-1, da man så ville få bolden til et sidste angreb, og med 15 sek igen, satte pigerne bolden i kassen på langskud og dermed sikrede sig andenpladsen, der gav plads i A-rækken til JM.
U15-pigerne var ligeledes i kamp søndag formiddag, hvor de skulle spille deres NM i Flauenskjold.
Første kamp var mod Hadsund, en kamp, der endte 2-2, men burde have tippet til SIF’s side.
Næste kamp skulle vindes mod Vodskov. En kamp, pigerne sad totalt på og vandt med 9-3.
Sidste kamp var så kampen om førstepladsen. Den tabte man desværre 3-2 til DHF. En tæt kamp, der kunne være gået begge veje - og endnu en sølvmedalje og kvalifikation til JM i B-rækken. Der har også været tilmeldt et hold i A-rækken der desværre ikke kvalificerede sig.
U17-pigerne deltog søndag eftermiddag i et større stævne arrangeret af Rebild Syd med 12 hold. Her løb man med tredjepladsen, efter en finalerunde, hvor man tabte til Aars og Aalestrup.
Alt i alt en flot weekend, der bekræfter, at der er masser af talent i pigeafdelingen i SIF, med tre hold kvalificeret til JM.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"