Stor succes for Støvring IF i St. Restrup

Onsdag, 11/11/2009 08:43

STØVRING: Støvring IF havde 12 spillere med til badmintonstævnet i St. Restrup den 7.-8. november, og blev flot 
repræsenteret på sejrsskamlerne.
Andreas Bødker gjorde rent bord i U11C rækken, hvor han på fornemste vis fik lutter første’ pladser i single, double og mix-double. Andreas har efter kun 2 C-stævner, opnået point nok til at avancere til U11B. Anders Bærtelsen fik en fortjent førsteplads i single i U11B rækken, en andenplads i double med Jens Janum Riis og en andenplads med X-makkeren fra Gug i mix-double. 
Kristian Bærtelsen sikrede sig en fortjent førsteplads i single i U13D, og selvom Anne Janum Riis og Kristian Bærtelsen begge var U13D spillere inden stævnet, fik de sammen en flot andenplads i mix-double i U13C. Anne Janum Riis kronede indsatsen med en flot andenplads i double i U13C med en X-makker fra Aalborg Triton. Kristian Bærtelsen og Anne Janum Riis er dermed begge avanceret til U13C rækken. Amanda Pind fik en andenplads i single i U13C rækken og en førsteplads i mix-double med Simon Højgaard. Amanda optjente dermed de point der skulle til, så hun nu også kan kalde sig U13B spiller. Simon havde allerede inden stævnet kvalificeret sig til B-rækken. 
Alt i alt en herlig badmintonweekend, hvor der blev vist fantastisk spil og fightervilje fra samtlige spillere fra Støvring.
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"