Sundhedscentret får målene til at lykkes

VESTHIMMERLAND: Det lyder godt med et Sundhedscenter. Men hvad er det egentlig, man bliver mødt med, hvis ulykken er ude eller sygdommen rammer?

Bedst som jeg gik og troede, at jeg levede et sundt liv, så var en livstruende operation nødvendig.

Den gik godt, og et af de tilbud jeg blev mødt med efter operationen var muligheden for rehabilitering på Sundhedscentret. Jeg takkede ja, blandt andet fordi jeg tænkte, at det nok ikke kunne skade. Men om det var nødvendigt var jeg ikke helt sikker på.

Jeg havde selv lavet lidt genoptræning. Men da hospitalet to måneder efter min by-pass operation gav mig lov til igen at belaste brystkassen, blev jeg tilknyttet et hold på Sundhedscenter Vesthimmerland.

Jeg blev mødt af en venlig og glad sygeplejerske, der forstod min situation. Det var godt at tale med en person, der beredvilligt svarede på alle de spørgsmål, der havde trængt sig på hos mig.

Kort efter blev jeg tilknyttet et hold - som jeg stadig deltager på. Vi er cirka 12 hjerte-, diabetes- eller kræftpatienter. Der er løbende optag på holdene. Alle tilknyttes i 11 uger.

Vi mødes to gange om ugen. En gang i Urhøje Plantage, hvor vi laver en række øvelser i skoven. Den anden gang foregår på Sundhedscentret i Farsø, hvor vi både træner og hver gang får et foredrag der relaterer sig til vores sygdomme.

Det er hyggeligt at mødes men også krævende at træne. Som ny i systemet tænkte jeg, da regnen væltede ned, at træningen i skoven nok blev aflyst eller flyttet - men nej.

Regn og sne er ingen forhindring, med det rigtige tøj kan man sagtens lave øvelser i skoven, selv om det regner eller sneen ligger højt. Det blev også en hyggelig dag - vi blev lidt våde - men hvad.

Selvom det er patienter, der har været igennem hårde forløb, så er genoptræningen ikke bare en hyggeklub, forstod jeg.

Mange tænker nok, at det kan være svært at træne i skoven. Men det er forbavsende, hvor let man kan få pulsen (og humøret) op blot ved at arbejde med en pind eller en grankogle. De dyre fitnessredskaber er ikke altid nødvendige.

Det skal understreges, at sygeplejerskerne og fysioterapeuterne der træner os, hele tiden er opmærksomme på alle, og opfordrer til, at hvis man føler det bliver for meget, så er det tilladt at holde pause eller stoppe. På den måde er der plads til alle. Alle de ansatte er også gode til at være opmærksomme på den enkelte, og give gode råd der relaterer sig til den sygdom man har.

Blandet flok

Der er både unge og ældre på holdene, og alle får noget ud af det.

- Jeg er overrasket over, hvor sjovt og godt det er, siger Birgit Kristensen, Farsø, der er hjertepatient.- Jeg synes også, at vores instruktører er gode til at få vores puls op, supplerer Kirsten Baadsgaard, Hvalpsund, der er diabetiker.

Hun kan se på hendes sukkertal, at rehabiliteringen er med til, at det går den rigtige vej.

De er begge glade for at deltage, og synes det er et godt tilbud de har fået.

Ud over motionen så er samværet med mennesker, der har været igennem samme eller lignende sygdomme, også en stor fordel. Det er let at tale om problemer med medicin, dødsangst og at give hinanden gode råd om, hvad man kan gøre i forskellige situationer.

Mål

Tilbuddet og behovet for rehabilitering er noget lægerne vurderer, derfor kommer mange til Sundhedscentret via en henvisning. Det er dog også muligt selv at kontakte Sundhedscenteret og høre om mulighederne.

Der er mange sygdomme der betyder, at patienterne har gavn af genoptræning efter endt behandling. Derfor er der også mange typer patienter.

- Her hos os deler vi nogle gange holdene op, så de er sygdomsspecifikke, ellers er der tale om et samlet hold for hjertesygdomme, diabetes, kræftpatienter, KOL og andre kroniske sygdomme, siger Louise Høgh, der er en af de tre ansatte sygeplejersker på Sundhedscentret. Centret har desuden en diætist, samt flere fysioterapeuter og ergoterapeuter. I alt arbejder cirka 25 på centret.

De personer der henvises kan også have knogleskørhed, KOL, kræft, problemer med rygning eller andre livsstilssygdomme.

- Målet er, at borgerne skal komme godt ud på den anden side, og samtidig opnå større viden om egen sygdom, forklarer Louise Høgh.

Som bruger af Sundhedscentret kan jeg skrive under på, at målene kan nås.

Jeg får en bedre kondition, og samtidig lærer jeg mere om min egen sygdom. Det sidste mål, som også blev nævnt for mig i introduktionssamtalen - at tabe sig. Det kniber det mere med.