SuperBrugsen Støvring blev ryddet totalt

Tirsdag, 03/11/2015 11:17

STØVRING: SuperBrugsen i Støvring er i gang med en større udvidelse, og i den forbindelse holder butikken lukket i uge 45, hvor der skal lægges nyt gulv i den gamle butik. Derfor havde uddeler Jesper Buus annonceret med store rabatter onsdag til lørdag i uge 44, for at få tømt butikken.
Lørdag kunne man tydeligt se, at mange havde benyttet sig at tilbuddet, for her var butikken næsten tømt.
Hele denne uge bliver gulvet så skiftet og efterfølgende bliver der sat inventar op med en helt ny indretning.
I weekenden skal butikken atter fyldes med nye varer, og Mesterbagerens shop-i-shop med frisk brød hele dagen åbner også den 9. november. Herefter går der yderligere en til to uger, inden alt er på plads i den nye SuperBrugen i Støvring, hvor blandt andet frugt- og grøntafdelingen udvides til det dobbelte og en række nye varer finder vej til butikken.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"