Sygehuse klar til byggerier

Torsdag, 13/05/2010 22:28

Men planlægningen af de nye lokaliteter på de to sygehuse har været i gang i betydelig længere tid. Allerede op til vedtagelsen af den nye sygehusstruktur for Nordjylland, sidste år, var de nye funktioner på tegnebrættet og har været til politisk og offentlig diskussion lige siden.
Nu findes tegningerne frem for de to matrikler.
Hobro får GMA i ny tilbygning
I forlængelse af den eksisterende skadestue og modtagelse i Hobro opføres en tilbygning, der indrettes som GMA(generelt modtageafsnit) for såvel medicinske som kirurgiske patienter.

Til forskel fra i dag, bliver det sådan at GMA’en skal tage imod størstedelen af alle akutte patienter fra Himmerlandsområdet. I GMA’ en vil der desuden være 12 medicinske og 4 kirurgiske sengepladser. Her behandles og overvåges patienterne, inden de sendes videre til den rette sengeafdeling, eller indtil de kan tage hjem. Formålet med GMA’en er at behandle patienter, som ikke behøver at ende i en indlæggelse, eller som efterfølgende kan håndteres i Sygehus Himmerlands ambulante tilbud.

Nyt Medicinsk Ambulatorium og Dagafsnit i Farsø
I Farsø ombygges ambulatorium og dagafsnit i nye lokaler, så det medicinske område samles på gangen ved de nuværende mødelokaler. Arbejdet med byggeplanerne er nået så langt, at læger, sygeplejersker og lægesekretærer allerede har taget hul på indretningen af rum, ventefaciliteter med videre. Ombygningerne vil også stå på andre steder på Farsø ygehus, blandt andet i OP, hvor der skal indrettes flere indsovningsrum, så flere patienter kan opereres


Flere ambulante opgaver
Ifølge sygehusplanen skal Sygehus Himmerland fortsat varetage mange ambulante opgaver inden for sine medicinske specialer: hjerteområdet, diabetes, KOL, gastroenterologi m.v.  

Derudover kan Sygehus Himmerland specialisere sig i særlige udredningsforløb, for eksempel for ”uafklarede” patienter uden diagnose. Patienter som ofte falder imellem de store sygehuses specialafdelinger, og som de praktiserende læger ikke altid ved, hvad de skal stille op med. Det kræver et sygehus, der angriber problematikkerne fra flere vinkler, og som mestrer fleksible løsninger med dygtige speciallæger samlet ét sted.
Kilde: Personalebladet Indsigt og Udsyn

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"