Tøjeksperten bygger om

Tirsdag, 02/02/2010 15:45

Det er flere vægkvadratmeter det drejer sig om, forklarer Jens Røschmann, mens han viser tegningen for den nye herreafdeling. Først og fremmest bliver disken flyttet ud i lokalet og nærmere butikkens indgang mod Nørregade. Dernæst bliver prøverummene rykket ud fra væggen og ud i rummet. Dermed bliver der mulighed for at præsentere tøjudvalget på en langt bedre måde end tidligere, siger Jens Røschmann, der også fortæller at nyt lys og særlige søjlehylder med indbygget lys vil gøre sit til at præsentere tøjet bedre.

Ombygningen vil finde sted de næste 14 dages tid, men det skal ikke afholde herrerne fra at kigge forbi. Der vil nemlig blive ekspederet habitter, skjorter, bukser m.m. som normalt.              

”Dit lokale klædeskab”, som Tøjeksperten i Farsø også kalder sig, sørger for, med få års mellemrum at forny sig. For tre år siden var det dameafdelingen som fik den store foryngelsestur og der forinden butiksfacaden og ungeafdelingen.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"