Thits Venner fejrede Thit Jensens 140 års fødselsdag

Foredrag, sang og kaffebord
Det skete med et spændende foredrag om Thit af forfatter Maria Helleberg, Thits fødselsdagssang –”Himmerland blandt lyng og roser” skrevet af Jens Munk-Christensen og naturligvis kaffe og kage.   

Fra formand for Thits Venner, Annmarie Langballe lød det: - Vi har glædet os meget, og det er dejligt at se så mange – i det smukke vintervejr. Bestyrelsen lagde røde roser på Thits grav den 19. januar, på selve fødselsdagen. Måske nogen har lyst til at se dem på kirkegården senere.

En særlig tak til Maria Helleberg, som har taget turen fra Sjælland her til Farsø for at dele sin store viden om og begejstring for Thit med os.

Thits praktiske anlæg kan ses i hendes utrættelige kamp for indførelsen af Biblioteksafgiften i 1946. Ellers er Thit kendt for at være lidt fanden ivoldsk med en til tider egen provokerende fremtoning. Hun er kendt for at være frygtløs og for aldrig at tvivle om rigtigheden i sin holdning til kvindesagen. Hun var ekstremt grænseoverskridende i sin oplysningsvirksomhed vedrørende prævention. I hendes historiske forfatterskab ”Himmerlands nitakkede krone” får kvinder i høj grad stemme. Der er meget mere at fortælle, og det vil Maria Helleberg så gøre.

Marie Helleberg er i sit forfatterskab meget optaget af fremtrædende kvinder fra middelalderen, såsom Leonora Christine og dronning Caroline Amalie. Ligesom Thit benyttede sig meget af kostumer, når hun i sin tid trådte op på en talerstol, så var Marie Helleberg også iklædt sit middelalderkostume fra Horsens Middelalderfestival.   

I Thit Jensen har Marie Helleberg fundet den perfekte kombination af historisk forfatterskab og stærk kvinde.

Drev kvindesag via mænd
Thit Jensen gjorde ganske vist sin historiske research i hovedværkerne Stygge Krumpen, Valdemar Atterdag og Jørgen Lykke, men det er meget bemærkelsesværdigt at hun bragte stærke kvindelige mærkesager frem i de mandelige hovedpersoner.

- Jeg ville meget gerne have haft Thits historie om Dronning Margrethe den 1., siger Maria Helleberg, men den ville aldrig have slået an, fordi den ville have beskrevet en stærk kvinde, skrevet af en stærk kvindelig forfatter.    

Marie Helleberg forklarer Thit Jensens valg ved at kæmpe kvindesagen gennem magtfulde mænd i middelalderen med at Thit Jensen i 1930’erne ellers aldrig var blevet taget alvorligt, som en meget dygtig forfatter. En kvindesagsbog i 1930’erne og sågar med en kvinde som hovedperson ville aldrig havde slået an. Det var bl.a. hendes egen bror Johs. V. med til at bestyrke, som på det tidspunkt befandt sig i den danske litterære inderkreds og intet havde til overs for kvindelige forfattere og deres mærkesager. 

Omkring måden at skrive sine bøger på, siger Marie Helleberg, at de bærer præg af aldrig at have været gennem en redaktør. En redaktør ville aldrig have tilladt en opremsning på flere sider. Men netop det at Thit Jensen – ganske vist med baggrund i en stor historisk research, bare sætter sig ned og skriver, er lige præcis det der gør hendes romaner så medrivende, at man ikke kan lægge dem fra sig igen                                 

Ingen har skrevet som Thit efter hende
- Der er ikke nogen som har skrevet som Thit efter hende, lød afslutningsreplikken fra Marie Helleberg. Og det må siges at være en kadeau fra en af nutidens store kvindelige forfattere, der i sin egen forfatterkarriere har skrevet 89 bøger, som er solgt i over 1. mio. eksemplarer alene i Danmark og er oversat til flere sprog.