Tre Regionsmestre fra Aars Svømmeklub

Af Redaktionen, Torsdag, 22/12/2022 08:26

SVØMNING: Freja Lucassen, Mia Glerup Nielsen og Tobias Vestby Jensen deltog i weekenden i et stort svømmestævne i Kiel i Tyskland. 

Sammen med træner Dan Møller Nielsen var de tre elitesvømmere fra Aars Svømmeklub med et stort samlet hold fra Region Midtjylland og Nordjylland til svømmestævnet. 

Målet ved stævnet var en hyggetur og et fedt julestævne.

Det mål blev indfriet til fulde, men turen blev noget bedre i kraft af flotte præstationer fra de tre svømmere. 

Alle tre fra Aars Svømmeklub er kommet hjem med nye personlig rekorder i et eller flere løb og mange fine placeringer. 

Freja Lucassen vandt guld i 50 m rygsvømning, 100 m frisvømning, 100 m rygsvømning og 200 m rygsvømning, sølv i 50 m frisvømning og 100 m Individual medley. 

Mia Glerup Nielsen vandt sølv i 400 m frisvømning og bronze i 800 m frisvømning.

Tobias Vestby Jensen vandt guld i 200 m frisvømning, 800 m frisvømning, sølv i 100 m frisvømning og 200 m rygsvømning, og bronze i 100 m rygsvømning. 

Det var en særlig oplevelse at være til et stævne i Tyskland, da de gør tingene på en lidt anden måde. 

Men især samværet med de andre svømmere fra Midt og Nordjylland har givet nogle stærke bånd med gamle svømmevenner og skabte nye venskaber. Også trænerne har skabt et stærkt netværk ved at hjælp hindanden med feedback og evaluering af svømmerne løb.

Og når det kommer til formen, er svømmerne tydeligvis i top lige nu som resten af svømmerne på konkurrenceholdene, og de ser frem til en god forårssæson. 

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"