Trend festival 2010 på plads

Tirsdag, 19/01/2010 23:19

Næh, de er såmænd ved, at få pladsens succes med Trend festival tilrettelagt.
Trend Camping er blevet kendt for sine skotsk/irske musikaftener, kendt under fællesbetegnelsen Trend Festival. Hver gang, aftenerne har været afholdt, har der været alt imellem 200-500 publikummer samlet i Trend.
- Det glæder os meget, at vi har fundet en sommeraktivitet, som har givet genlyd i hele sommerlandet, fortæller Bruno Hjorth. Ud over ferierende gæster fra hele Vesthimmerland har musikaftenerne også fundet ”genlyd” hos Vesthimmerlands egne borgere, der valfarter til Trend.
Trend Festival byder i 2010 på i alt fem musikaftener med det kendte skotsk/irske repertoire. De tre af aftenerne får karakter af sommerfest, som kommer til at foregå udendørs i juli måned, mens musikaftenerne i maj og juni kommer til at foregå indendørs. Der lægges ud den 8. maj.
Følgende kunstnere har Trend Camping tegnet musikkontrakt med: Tom Donovan, Hawkeye&Hoe, Silverback, Boys of Bluehill og Shamrockers.       

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"