U10 drenge B til Nørhalne Cup

Onsdag, 19/05/2010 09:33

STØVRING: Der blev afholdt en del fodboldstævner her i Kr. Himmelfartsferien. Støvrings U10 drenge B valgte at tage til Nørhalne Cup, hvor de spillede fodbold i tre dage.
Den første dag fik de kamp til stregen, hvor de bl.a. mødte Sparta Rotterdam og B1909, som de tabte til stort. Det er dog alligevel en spændende oplevelse af møde udenlandske hold, og have udenlandske (professionelle) dommere, som hurtigt fik navnet “referee” - selv når der var en dansk dommer indimellem. De byttede også vimpler til hver kamp.
På anden dagen fik drengene en velfortjent sejr, og på tredje dagen stod så kampen om tredje pladsen i puljen mod Vadum. En rigtig spændende kamp, som bølgede frem og tilbage. Støvring tabte desværre kampen 3-2.
Om eftermiddagen var der så tre kampe mod de andre fjerde pladser. Det var nok lidt for nem en pulje, hvor man vandt to kampe stort 11-2 og 13-4.
I kampen mod Lyseng gik man dog lidt ned, da man kom bagud - og tabte 2-5. En flot anden plads i puljen, og nogle seje drenge, som kæmpede bravt i regnvejret.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"