U10 drenge i kamp

Onsdag, 11/11/2009 08:49

SULDRUP: Søndagens kamp mød Løgstør endte 14-4 til Suldrup. Det var ikke en særlig velspillet første halvleg, med i anden halvleg blev man bedre til at spille sammen, og der kom flere gode sammenspillede angreb. Specielt gjorde Christoffer Linde sig bemærket med nogle flotte vilje-gennembrud og et af dem gav straffe til Suldrup. Christoffer scorede sikkert, ligesom han havde nogle parader i forsvaret trods sin størrelse. 
Christoffer fik Small Star trøjen selv om der var flere kandidater til den. Rasmus Tümmler fightede flot med hurtig opløb og gennembrud fra fløj og bach. Han scorede fire af målene. Rasmus Thorn scorede også fire flotte mål. Casper Bak forsøgte og forsøgte med hans gennembrud, og endelig var der held med et af dem. 
Oliver Blach holdt målet rent i første halvleg og havde nogle gode indspil til stregen i anden halvleg og scorede en enkelt. Steffen Sagan fightede med gennembrud og kontra, og scorede tre flotte mål. Man havde en debutant med på holdet, Andreas Lomholt, som spillede sin allerførste håndbold kamp. Han var lidt usikker på reglerne, men gjorde det rigtig flot.
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"