Ugens film i Kinorevuen

Onsdag, 11/11/2009 08:52

SKØRPING: Kinorevuen i Skørping viser i denne uge følgende film:
Julefrokosten
Ny dansk film af holdet bag “Blå Mænd”.
Den årlige Julefrokost hos autoværkstedet Holgers Auto står for døren, og alle i det hyggelige værksted glæder sig gevaldigt. 
Det gælder også den nyansatte værkfører Anders Bo, der efter de første ti snaps, ikke kan lade være med at falde for alle de skøre og skæve eksistenser, ikke mindst Holgers datter Amalie, der bliver skarpt bevogtet af den retarderede og hårdtslående fejedreng Buller. 
Traditionen tro, går julefrokosten fuldstændig amok, alle smider deres hæmninger og hverdagens små stridigheder blusser for alvor op. 
Mine aftener i paradis 
Giuseppe Tornatores elskede mesterværk som i sin tid blev belønnet med både en Oscar og en Golden Globe for bedste ikke-amerikanske film, kommer nu endelig op igen i de danske biografer i den oprindelige internationale biografversion!
Det starter en aften i Rom i begyndelsen af 1980’erne: Salvatore di Vita (Jacques Perrin), en succesrig filminstruktør midt i 40’erne, får overleveret en ganske kort besked: “Alfredo er død”.
Navnet får barndomsminderne fra byen Giancaldo på Sicilien til at vælte frem hos Salvatore: Det støvede torv, springvandet, kirken og mest af alt “Paradiso”, byens eneste biograf, hvor operatøren Alfredo (Philippe Noiret) regerer.
Seniorbiografen i Skørping viser filmen “Mine aftener i Paradis”. Den er blevet kaldt ”verdens mest vidunderlige film”, og når man taler med de garvede frivillige i Kinorevuen, får man at vide, at ”den film, skal du altså bare se!”.
Filmen, det drejer sig om, er ”Mine aftener i Paradis”, som Seniorbiografen viser ved to forestillinger onsdag den 18. november.
”Mine aftener i Paradis” er fra 1989, og den vandt en Oscar som årets bedste udenlandske film. Den blev også belønnet med Golden Globe.
Handlingen foregår i og omkring biografen i et lille landsbysamfund på Sicilien. Det er en meget varm film, som anmelderne var helt vilde med. Den fik i gennemsnit over fem stjerner. I en af anmeldelserne hed det: ”Vi griner og græder og røres sammen med historien, som fortælles med den helt rette dosis af uskyld, humor, drama og menneskelighed…”
Som et kuriosum kan nævnes, at byens torv med biografen er blevet foreviget på bagvæggen i Kinorevuens nye cafe. En hyldest til filmen.
Ved forestillingen om formiddagen er der morgenkaffe og morgenbrød. Om eftermiddagen er der kaffe og kage efter filmen. 
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"