Ugens film i Kinorevuen

Tirsdag, 02/02/2016 15:19

SKØRPING: Kinorevuen i Skørping viser i denne uge bl.a. følgende nye film:

Youth
Paolo Sorrentino Den store skønhed har skrevet og instrueret endnu en film af uendelig stor skønhed.
Fred (Caine) og Mick (Keitel), to gamle venner, der alt for hurtigt nærmer sig livets efterår, nyder ferien pa et vidunderligt hotel ved foden af alperne. Fred, der er pensioneret komponist og dirigent, har absolut ingen intentioner om at vende tilbage til sin ellers imponerende musikalske karriere - om så den engelske dronning bad ham om det.
Anderledes er det for Mick, der er film-instuktør og stadig arbejder på livet løs for at færdiggøre manuskriptet til sin seneste film.
De er begge klar over, at deres dage på den ene eller anden måde er talte, og beslutter sig derfor for at møde deres begrænsede fremtid sammen. Men rundt omkring dem leves - og nydes - livet af en lang række andre mennesker, for hvem tidens gang tilsyneladende ikke betyder noget som helst.
Paolo Sorrentino har en evne til at fortælle store og vigtige, men alligevel florlette, elegante historier i billedskønne omgivelser. I Youth konfronterer en perlerække af imminente skuespillere både hinanden og tilværelsens mange krumspring i en tidløs beretning om livet, døden og alt det magiske, der sker ind imellem de to yderpunkter.
Youth har vundet tre European Film Awards: Bedste film, Bedste instruktør (Sorrentino) og bedste mandlige hovedrolle (Michael Caine) og er nomineret til en Oscar for Bedste originale sang

Tordenskjold & Kold
Året er 1720. Den Store Nordiske Krig er slut, og viceadmiral Tordenskjold aner pludselig ikke, hvad han skal med sit liv. Hans kammertjener Kold mener, at han skal slå sig ned og foreslår, at de tager til Hannover for at bejle til den stenrige frøken Norris. De tager af sted, men Tordenskjold har store problemer med at finde sit fokus. Han fester og flirter sig gennem landet og sætter grå hår i hovedet på sin ellers trofaste kammertjener. Kvinderne dåner ved synet af tidens største stjerne, men med kvinderne følger fjenderne, og langsomt trækker mørke skyer op.
Den norskfødte Peter Wessel, Tordenskjold, var det tidlige 1700-tals helt store helt - ikke bare i Danmark, men i store dele af Europa. Han tjente den dansk-norske konge, og som kun 25-årig blev Peter Wessel adlet af kongen til adelsnavnet Tordenskjold - et navn, der lyder som noget fra en Marvel tegneserie: ThunderShield. Et navn der greb fantasien, vakte begejstring og indgød frygt.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"