Ugens film i Kinorevuen

Onsdag, 28/10/2015 09:27

SKØRPING: Kinorevuen i Skørping viser i denne uge bl.a. følgende nye film:

007 - Spectre

Danmarkspremiere fredag den 30. oktober.

En kryptisk besked fra fortiden sender Bond på en ikke-godkendt mission til Mexico City og videre til Rom, hvor han møder den smukke og dragende gangster-enke Lucia Sciarra (Monica Bellucci). Her infiltrerer Bond et hemmeligt møde, der bringer ham på sporet af den lyssky organisation Spectre.

Samtidig kæmper Bonds chef M (Ralph Fiennes) mod interne politiske kræfter i London. Bonds metoder kritiseres, og der er snak om, hvorvidt MI6 overhovedet er relevant længere. Bond rekrutterer i al hemmelighed Moneypenny (Naomie Harris) og Q (Ben Whishaw) til at hjælpe ham med at finde Madeleine Swann (Léa Seydoux), datter af ærkefjenden Mr. White (Jesper Christensen).

Madeleine kan være nøglen til at afsløre Spectre og finde ud af, hvad der findes i midten af organisationens omfattende spind. Som datter af en lejemorder forstår hun Bond bedre end de fleste.

Bond afdækker mere og mere af den grusomme sandhed, og undervejs opdager han også en uhyggelig forbindelse mellem sig selv og fjenden i midten af Spectre

Kvinden i guld

Danmarkspremiere torsdag den 29. oktober.

Oscarvinder Helen Mirren spiller Maria Altmann i  Kvinden i guld, der fortæller den sande historie om en jødisk kvindes kamp for at genvinde sin retmæssige arv og sin familiens ære. 50 år efter Maria flygtede fra Wien under 2. verdenskrig, rejser hun ud for at hente de kunstskatte hjem, som nazisterne stjal fra hendes familie - heriblandt Gustav Klimt’s berømte maleri Portræt af Adele Bloch-Bauer I også kendt som Kvinden i guld. Sammen med den uerfarne men handlekraftige advokat Randy Schoenberg (Ryan Reynolds) starter Maria en sensationel juridisk kampagne, der bringer dem helt ind i magtcentret af det østrigske etablissement og til USA’s Højesteret. Det bliver en kamp, der tvinger alle til at se fortidens ubekvemme sandheder i øjnene. 

Kvinden i guld fortæller den utrolige virkelige historie om den jødiske Maria Altmanns kamp mod den østrigske stat for at tilbagevinde ejerskabet af Gustav Klimts maleri Portræt af Adele Bloch-Bauer I, der blev konfiskeret af nazisterne, da de invaderede Østrig i 1938. Det verdensberømte maleri forestiller Maria Altmanns moster, Adele Bloch-Bauer, der var en indflydelsesrig person i det rige jødiske miljø i Wien i begyndelsen af det 20. århundrede. Wiens jødiske befolkning mistede alt, da Østrig i 1938 blev indsluset i Hitlers Tredje Rige, og nazisterne blev modtaget med glæde, da de gjorde deres indtog i den østrigske hovedstad. 

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"