Valget i det gamle Sejlflod skuffende

Onsdag, 25/11/2009 11:56

STORVORDE: Ord som nærsamfundet, yderområder og centralisering, er nogle af de ord der blev brugt flittigt i valgkampen. For det meste af vælgere, der frygter at ordene vil blive genkendelige i det ny byråd. På den negative måde altså.
Valget i det gamle Sejlflod kommune gav kun et medlem af Aalborg Byråd, nemlig Kristian Schnoor (S). Og det var ikke nogen overraskelse at han kunne fastholde sit mandat.
Der i mod måtte området desværre sige farvel til Niels Knudsen (V).
Og tendensen er ret klar. De andre ”ny” kommuner i Aalborg er Hals og Nibe. Sammenlagt tabte de 3 kommuner 4 mandater.
Og så er spørgsmålet, om den livsvigtige repræsentation i yderområderne vil blive tilgodeset, så Aalborg Kommune bliver en ”helhed”. Det kan kun fremtiden vise.

Lokale forventninger
Vi var på pletten, da valghandlingen åbnedes i Båndbyhallen. Det var Lea Schnoor, der var dagens valgstyreleder og i døren tog hun mod den allerførste vælger, Martin Sloth Andersen (billedet).
Lea Schnoor er nuværende medlem af Regionsrådet, men stillede ikke op til valget denne gang.
Der var rigtig mange mødt frem fra starten og hallen summede af aktivitet.
Vi fik en snak med Martin Sloth Andersen, der havde forventninger til det kommende byråd.
”Det er min klare forventning, at byrådet – uanset sammensætning – forstår at fordele sol og vind på en fornuftig måde i hele kommunen. Det er jo dygtige folk, der sidder der”, sagde Martin Sloth Andersen.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"