Veloplagt Bertel Haarder til fællestime på VHG

Undervisningsministeren nød åbenlyst at diskutere uddannelsespolitik med eleverne på Vesthimmerlands Gymnasium og HF, efter at han mandag eftermiddag havde givet sit personlige syn på uddannelse ved en fællestime for hele skolen. Flere gange roste han spørgerne for at være godt inde i sagerne og for at være velformulerede. I flere tilfælde udviklede spørgsmålene sig til en lille ”ping-pong”-dialog mellem elev og minister, sekunderet af det lokale folketingsmedlem Per Bisgaard, der fungerede som ordstyrer. Bl.a. de emner, der blev taget op, var naturligvis gymnasiereformen, og her var ministeren godt klar over, at de første årgange havde fungeret som ”prøvekaniner”. Det mente han imidlertid ikke havde gjort så meget. ”I pionerfaser indgår lærere og elever nok i en tættere dialog om det, der er nyt”, sagde han bl.a. Han lagde heller ikke skjul på, at han i sin tid ikke selv var den store tilhænger af reformen, som han overtog som nyudnævnt minister, og understregede, at han havde justeret den tre gange. Et andet emne, eleverne gennem deres spørgsmål hagede sig fast i, var de mange eleverne i klassen og den negative effekt, det har på undervisningen, men her gled ministeren behændigt af ved at sige, han ikke gik ind for ”firkantede lofter” for antallet af elever i klasserne, men gerne ville bevare fleksibiliteten for skolerne til også at kunne oprette små hold. I øvrigt understregede han gang på gang, at vores uddannelsessystem er et af de bedste i verden. ”Det er derfor, der er dobbelt så mange udlændige, der kommer til Danmark for at gennemføre en uddannelse, end der er danskere, der tager ud i verden for at studere”, sagde ministeren. ”De kan lide vores omgangsformer og vores måde at lære på”.
I forbindelse med det sidste kom han ind på sin egen gymnasietid. Haarder er matematisk student fra Sønderborg Statsskole og karakteriserede sig selv som ”rigtig god til at løse matematiske opgaver”, men hvad man skulle bruge det til, anede han ikke. Det var først gået op for ham for nylig ved et besøg på Avedøre Statsskole, hvor eleverne lavede ”ingeniøropgaver”. Tidligere havde man kundskaber og færdigheder, men nutidens studenter er, ifølge ministeren, meget mere bevidste om, hvad det skal bruges til.
Uddannelsescentre og udvidede sproglige kompetencer Under fællestimen kom Bertel Haarders visioner for fremtidens uddannelser tydeligt til udtryk. Han gjorde sig til fortaler for at etablere uddannelsescentre, ”campusser”, med mange forskellige uddannelser under én hat. Det vil give et sjovere miljø, mente han, bl.a. bedre fester og en
bedre kønsfordeling. Han mente også, det kunne være en måde at bekæmpe frafaldet på, idet frafaldet lettere kunne konverteres til et omvalg, når en masse uddannelser var tæt knyttet sammen rent fysisk. En anden ting, han slog stærkt på i sit oplæg, var muligheden for at få
elever til at vælge flere sprog. ”Som det er nu, hvor mange kun kan dansk og engelsk, det går ikke”, sagde han. ”Det er et mærkeligt svar på globaliseringen”. Selv havde han læst et år i USA, og det havde givet ham meget. Mens han var medlem af Europaparlamentet, havde han også været glad for det fransk, han kunne. ”Sprog er et vindue til andre mennesker”, understregede han, ”en anden kultur og et andet verdensbillede”. Han gjorde også opmærksom på de 100 millioner mennesker, vi har lige syd for grænsen, som det er vigtigt at kunne kommunikere med. ”Det skulle jeg også hilse fra erhvervslivet og sige”, understregede han. Efter fællestimen mødtes Haarder med gymnasiets bestyrelse og lærerstaben. Her havde ministeren bl.a. mulighed for at høre om erfaringerne med det nye selveje, inden han skulle haste videre til det næste møde.