Vesthimmerlands frivillige fejres i morgen

Af Ture Damtoft, Torsdag, 28/09/2023 14:45

VESTHIMMERLAND: De 100er af frivillige i Vesthimmerlands Kommune fejres til et stort arrangement i Lanternen i Løgstør i morgen. 

Der bliver uddelt tre priser, men endnu vigtigere er det at få så mange frivillige fra alle dele af kommunen med til fejringen, der begynder med en tale af formanden for Kultur- og Fritidsudvalget Per Nyborg.

Han har selv været frivillig i mange år - i mange roller i Aars IK, som holdleder i Aars Golfklub og så slår han også græsset for Barnets Blå Hus i Aars. 

- Det har givet mig relationer, gode oplevelser og en masse venskaber, siger han både til Aars Avis og de unge, som i de seneste tre dage har besøgt i forbindelse med "frivillige dage" på skolerne. 

- Mange børn og unge mennesker har jo oplevet at være i foreningslivet, hvor frivillige gør en masse for dem, så jeg har sagt til dem, at husk nu at give jeres trænere eller andre frivillige et klap på skulderen for at sige tak, det er ikke noget der kommer af sig selv, siger Per Nyborg. 

Fejringen til Frivillig Fredag i morgen er en stor tak men også en opfordring til at hjælpe som frivillig i en klub eller forening.

- Det er mulighden for at sige tak for den store indsats de frivillige i Vesthimmerland giver, og den forskel de gør, og så håber jeg da, at det kan være med til at inspirere andre til at gøre en indsats som frivillig, siger Per Nyborg. 

 

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"