Jagt & Udeliv 2024

Beskrivelse:
Beskrivelse af arrangementet: 

Jyllands største outdoormesse d. 24. - 25. februar 2024 i Messecenter Vesthimmerland

Er du friluftsmenneske med interesse for jagt, fiskeri og naturoplevelser, så er Jyllands største outdoormesse helt sikkert et besøg værd. 2 haller bliver fyldt til bristepunktet når forårets outdoormesse "Jagt & Udeliv" åbner dørene til en weekend med salg og udstilling af alt fra jagtudstyr/beklædning til fiskeriforeninger og trofæer til ATV´er d. 24. - 25. februar 2024 kl. 10 - 16 i Messecenter Vesthimmerland.

Trofæopmåling og salgsudstilling
Igen i år har vi som et af de helt store trækplastre, trofæopmåling på messen ved Nordisk Safari Klub, der begge dage vil opmåle trofæer, som publikum kan medbringe på messen.

Endvidere kan vi præsentere en stor udstilling med udstoppede dyr, bl.a. på standen med First Class Trophy i hal 1.

Jagt & Udeliv 2024 er en messe for alle der elsker naturen. 93 udstillere står klar på messen med alt fra salg af Jagt- og Safarirejser, metaldetektorer, salg af ATV’ere og beklædning i helt stor stil.
På messen har vi desuden en stor udstilling med våben samt det sidste nye med optiske elektroniske sigtemidler bl.a. fra JAFI, Våbeneksperten og MB Jagt-Fiskeri-Fritid, der er nogle af de store spillere på hver deres felt.

Ligeledes kan der hentes inspiration og købes udstyr til alle jagtformer, vildtkameraer, lokkefugle og meget meget mere.

Kom også og få en snak med jagtforeningen, Danmarks Jægerforbund kreds 1 der også står klar nyheder og info på messen.

Læs mere på www.mcvh.dk

Afholdelsesdato: 
24/02/2024 - 10:00 til 25/02/2024 - 16:00
Lokation: 
Messecenter Vesthimmerland
Arrangør: 
Messecenter Vesthimmerland