165 underskrifter fem dage inden frist udløber: Modstand mod "Vandtårnprojekt" i Aars vokser

AARS: Sikkerheden i centrum af Aars er det vigtigste for modstandere af boligprojekt.

Sikkerhed for beboerne men i mindst ligeså høj grad for de mange børn og unge, der bruger stierne omkring Østermarken.

Det store projekt om 34 nye boliger omkring vandtårnet lige i centrum af Aars og lige midt i et stille parcelhuskvarter møder større og større modstand.

Med fem dage tilbage inden høringsfristen for projektet udløber har 165 potentielle naboer og genboer fra 102 husstande skrevet under på, at de ikke ønsker projektet gennemført.

- Har Vesthimmerlands Kommune set på indvirkningen, projektet vil have på de lokale, inden man godkendte projektet og sendte det i høring? De burde jo komme og se på området, siger Lars Peter Hansen.

Han og familien bor lige overfor den indkørsel, som skal laves om til vej ind til den parkeringsplads, der ifølge projektbeskrivelsen skal have over 20 parkeringspladser på det, der i dag er en parcelhusgrund.

- De kan jo komme fra kommunen og se på. Så kan vi parkere et par biler, og så kan de prøve at manøvrere bilerne ind på pladsen. Der ikke meget plads, siger Lars Peter Hansen.

Han er en af initiativtagerne til den facebook gruppe imod projektet, der har lige omkring 200 medlemmer.

Nervøse for børnene

To andre er Pia og Mikkel Bjørn Haven, og indkørslen til p-pladsen ligger klods op af deres hus.

Deres tagryg rækker omkring 30 centimeter ud.

Ikke et problem med personbiler ind til nabogrunden men det er ikke svært at forestille sig, hvad der kan ske, hvis trafikmængden bliver voldsomt forøget, og der meget muligt også skal køre varebiler, når nye beboere skal have leveret til døren.

Eller der skal ny belægning på den korte vejstrækning. Som for to uger siden, hvilket en lille bule i tagrenden på huset vidner om.

- Hvis man ser det, ved man, der ikke er plads. Det giver sig selv. Det drejer sig selvfølgelig ikke kun om vores hus men om trafikken, hvor vores børn leger, hvor skolens børn går forbi, hvor lærere kommer med børnehaveklasser og hvor børn i dagpleje går. Der er ikke engang lagt op til at etablere et rigtigt fortov i projketplanerbe, det er vi ret nervøse for både på veres egne og andres børns vegne, siger Mikkel Bjørn Haven.

I projektbeskrivelsen henvises der også til det stisystem, som rækker fra anlægget og om til Østermarkskolen og Østermarkhallen.

Stier som bruges af børnehaveklasser på udflugt, og børn og unge til at komme til og fra skole og til og fra idrætsaktiviteter; og stier hvor de i dag ved, de ikke behøver at bekymre sig om biler.

Men der er "meget få", som bruger stierne ifølge kommunens rapport.

"Er ikke godt nok"

En formulering der i den grad er faldet beboerne for brystet, og som de overhovedet ikke tilægger nogen værdi.

- Hvad er "meget få"? Hvorfor ikke skrive et antal? Og har de overhovedet målt det korrekt? spørger Pia Bjørn Haven og har svaret klart:

- Nej, det har de ikke. Den måler, de havde sat op, kan kun måle to meter ud på stien, der er over fem meter bred. De måler altså ikke engang halvdelen af trafikken på stien. Den sad også i 1,2 meters højde, så de små børn er ikke blevet talt med, og det er jo de mest sårbare. Forarbejdet er bare ikke godt nok, siger Pia Bjørn Haven.

Hendes og Mikkels yngste barn Marie på tre-et-halvt år er et strålende eksempel. Måleren, der altså registerer gående og cyklister op til to meter fra fotocellerne, er nu blevet sat i 96-97 centimeters højde - lige en eller to centimeter for meget til, at Marie og andre børn på hendes højde tæller med.

- De mest sårbare skal åbenbart ikke tælles med, siger Pia Bjørn Haven.

Både hun og de andre i modstandergruppen har fuld forståelse for, at han vil tjene penge på sine grunde og på projektet.

Enige om uenighed

Men meget lidt forståelse for omfanget af det, og de massive gener det vil give de nuværende beboere og alle, der bruger stisystemet.

- Vi kan godt forstå, at man vil byudvikling, det vil vi som borgere også gerne. Men boligprojektet, som første gang blev foreslået for ca. tre-fire år siden, er nu vokset fra 10-12 boliger i et plan, så til 20-22 boliger, så til 27 boliger i sommeren 2021, til nu at være et fire etagers boligprojekt med 34 boliger og 51 p-pladser samt en gennemgående vej fra Møllevej og ud på en blind stikvej på Østermarken. Det er på trods af, at kommuneplanen for området tillader max. tre etager. Man forsøger, at få klemt det massive boligprojekt ind på for lidt plads, og derfor er bygherre også meget afhængig af, at Vesthimmerlands Kommune sælger et stykke af den offentlige sti, ellers kan han ikke få boligprojektet til at være der, siger Morten Holm, der også er beboer på Østermarken.

Han og de andre modstandere vil gerne finde en løsning.

En hvor der både er sikkerhed for de bløde og ultra-bløde i trafikken, minimale trafikgener, ingen udsyn til private haver fra boliger på 3. eller 4. sal, og hvor projektet stadig kan give et afkast.

Derfor har der været et dialog møde med Finn Mathiassen, men de endte med at være enige om at være uenige.

- Han foreslog, at man måske kunne sætte et skilt op om, at færdsel kun er for beboere, eller sætte en bom op ved stierne. Det ændrer jo ikke, at børn og unge bliver mere udsatte, der bliver stadig meget trafik fra nye beboere og mange af os i området mister privatlivet i haverne. Heldigvis har mange skrevet under på, at de ikke ønsker projektet realiseret, og heldigvis har vi meget bevågenhed fra politikere og medier. Vi er ikke imod udvikling, men ikke en udvikling hvor det har så store konsekvenser, siger Morten Holm.