Arkæologerne afslører: Aars blev grundlagt for 4000 år siden

Af Ture Damtoft, Tirsdag, 19/09/2023 14:43

AARS: Lige nu udgraver arkæologer fra Vesthimmerlands Museum velbevarede spor efter huse og bebyggelse fra yngre Stenalder på begge sider af den nuværende Gislumvej i Aars.

Det er nærmest en lille landsby fra år 2200 f.v.t., som arkæologerne har afdækket.

Gislumvej er blevet for lille til det moderne Vesthimmerland og skal udvides og gøres sikrere, og derfor har arkæologerne prøvegravet ca. ti meter på begge sider af den nuværende vej fra Aars og ud til omfartsvejen.

Her er altså fundet senneolitisk (ca. 2400 - 1700 f.v.t., red.) bebyggelse, måske det allerførste Aars fra tiden omkring 2200 f.v.t. i den sidste periode af bondestenalderen.

- Vi har bl. a. afdækket hele fem hustomter med forsænkede gulve, to-tre yderlige hustomter uden forsænkninger samt ovne og andre anlæg, der har hørt til bebyggelsen. Der er tale om ret massive bebyggelsesspor fra perioden indenfor så begrænset et område. I udkanten af bopladsområdet har vi fundet tre grave, der sandsynligvis hører til bopladsen. I gravene kan der ligge gravgaver bestående af flintdolke og fladehuggede pilespidser, men de afdøde finder vi nok ikke direkte spor af da deres skeletter er opløst gennem årtusinderne i den kalkfattige jord, siger udgravningsansvarlig Sidsel Wåhlin.

Ud over sporene fra stenalderen er der i søgegrøfterne tættest på Aars fundet hulveje og hjulspor side om side, og måske lidt på kryds.

Vejene leder til det gamle vadested over herredsbækken, kendt som Stenildvad. Det er fortidens Gislumvej, der er fundet.

- Umiddelbart kan man ikke datere hjulspor ved almindelig udgravning, men vi har allieret os med eksperter i Sverige, og udtager derfor prøver til OSL-datering (optisk stimuleret luminescens). Det er en dateringsmetode, der måler mængden af ​​lys som udsendes fra energi, der som følge af bestråling fra radioaktive isotoper i jordlagene samt kosmisk stråling, er lagret i visse krystaller.

Ved metoden måles hvornår sandkornene i hjulsporene sidst blev udsat for dagslys, og dermed hvornår det enkelte hjulspor sidst mærkede en vogn trille fra Aars og sydvest over. På den måde håber arkæologerne at blive i stand til at datere vejsporene, som formodes at være forhistoriske og kan knyttes til de mange sten-, bronze og især jernalder-bebyggelser i området i og omkring det moderne Aars, siger Sidsel Wåhlin.

 

 

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"