Fokus i Aars på de højt begavede elever - Nyt tiltag skal undgå mistrivsel og fejldiagnoser

AARS: Fra 1. august 2024 skal alle landets skolebørn screenes for høj begavelse.

Undervisningsministeriet er endnu ikke kommet med retningslinjerne for, hvordan det skal foregå, men på Aars Skole har man ikke tænkt sig at vente og har allerede indledt et samarbejde med en virksomhed, der vil skabe bedre muligheder for de højtbegavede børn.

Forleden holdt virksomheden et oplæg for lærere, pædagoger og ledere på Aars Skole, og der blev afprøvet øvelser.

Nu er det skolebestyrelsens og forældrenes tur.

- Onsdag, 22. november har vi inviteret skolebestyrelserne for Aars Skole, Østermarkskolen, alle institutioner i Aars og alle interesserede forældre til et oplæg af Rikke Christensen fra Clever Consulting om karakteristika for højt begavede børn, og hvordan skole og forældre kan samarbejde om, hvordan børnene trives i skolen. Det kunne for eksempel være, at vi på Aars Skole siger, der skal være et hold for dem, hvor de mødes og får lov at nørde i det, de er særligt interesserede i uden at skulle vente på andre eller på en lærer, der skal komme med et oplæg, fortæller pædagogisk leder på Aars Skole, Helle Meisner-Jensen.

IQ ikke det vigtigste

Samarbejdet med Clever Consulting byder på foredrag, kursus for PLC, foredrag for bestyrelse og forældre, ugekursus for kommende vejledere, og en temadag.

Alt sammen relateret til høj begavelse og deltagelsesmuligheder for alle børn.

- Vi har startet en proces, hvor vi siger, vi vil støtte alle børn på Aars Skole. Også de højtbegavede. Vi har i mange år haft fokus på børn med læringsudfordringer, som har brug for særlig hjælp og støtte. Når man dykker ned i forskning for børn med høj begavelse, kan de få store vanskeligheder i livet, hvis ikke vi understøtter dem i skolen. Mange "går døde" i gentagelser og rutineopgaver, fordi de bare får mere af det samme. Der er nogle ting, som vi skal have fokus på at lære vores børn. De skal lære det med akademisk flid, omhyggelighed og grundighed. Højtbegavede børn skal ikke lære det ved gentagelser. Man kan måske gøre undervisningen mere problemorienteret. Begynde med opgaver der er tilpas svære med udfordringer til alle, og så supplere med åbne og problemløsende opgaver, der typisk er noget, der tænder børn med høj begavelse. Og så skal vi jo huske, at alle børn er forskellige og er mere end deres intelligens. For os er det vigtigste ikke elevernes IQ, men at vi møder børnene, der hvor de er, så de ikke mistrives, siger Helle Meisner-Jensen.

Bygge broer

Aars Skole har i november kurser for vejledere og undervisere, som skal omsætte teorien til praksis på skolen, og både Helle Meisner-Jensen og Rikke Christensen har et ønske om at udvikle et samarbejde, der kan blive en model for andre skoler.

- Samarbejdet med Aars Skole er bredere end det, vi har haft med andre skoler. Helle Meisner-Jensen tænkte bredt og stort og på at skabe noget, som kan komme alle skoler til gode. Så vi kigger på, hvad der skal til, så skoler reelt kan gøre en forskel, og få det forankret i hverdagen, i den pædagogiske og didaktiske praksis. Aars Skole involverer alle, og det er ret anderledes at skolebestyrelsen og forældrene også inddrages. Vi har brug for at arbejde sammen. De er jo også med i de højtbegavede børns liv, og ved at involvere alle er det lettere at bygge broer og ikke grave grøfter, siger Rikke Christensen, som også peger på det økonomiske aspekt i at have fokus på højtbegavede børn.

- Hvis ikke de bliver identificeret og får de nødvendige udfordringer, ender det tit med møder om mistrivsel, en falsk diagnose og meget dyr special undervisning. Alle de omkostninger kan undgås, samtidig med at eleven trives og skolen måske på sigt får øget elevtilgang, siger Rikke Christensen.