Fra politiets døgnrapport: Unge begik hærværk i Aars, og en mand skulle være blevet i Skanderborg

Af Ture Damtoft, Fredag, 07/06/2024 10:06

AARS: Politiet fik i nat kl. 01.36 en anmeldelse om 10 - 15 unge, der begik hærværk i Søndergade i Aars.

To eller tre postkasser blev brækket op, og et sidespejl på en bil blev ødelagt. 

Politiet sendte en patrulje men traf ingen, da den nåede frem. 

 

MEJLBY: En 31 årig mand fra Skanderborg skulle nok være blevet hjemme torsdag aften. 

Kl. 21.45 blev han stoppet af politiet på Hvidkildevej ved Mejlby og kan se frem til en række sigtelser. 

Bilen var ikke indregistreret, og den var heller ikke forsikret. 

Manden var frakendt førerretten og testede positivt for euforiserende stoffer og taget med til blodprøve.

Han bliver sigtet for alle fire forhold, men bilen er ikke beslaglagt med henblik på konfiskation, så det er "kun" anden gang, han er taget.

Tredje gang tager politiet bilen, så han burde nok blive i hjembyen eller lade være med selv at køre.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"