Højbjergs folk trækker i den gamle mode - fra Matador

Af Torsten Hansen, Onsdag, 06/03/2019 09:00

Matador-dagene kan blive en tilbagevendende begivenhed i Aars

MATADORDAGE: - Måske vil jeg være Maude, siger Carina Højbjerg, Mr. Højbjerg.

- Så kan jeg gå op og lægge mig, hvis der sker noget, fortsætter hun.

Mange husker Maude Varnes som den skrøbelige kvinde, der i mange afsnit gik ”op og lagde sig”, når noget ikke passede ind i hendes forestillingsverden. Men i den senere del af serien blev hun en meget ansvarsbevist kvinde og hjalp blandt andet Hr. Stein til Sverige, da han blev jagtet af Tyskerne.

Tanken om at være Maude blev dog hurtigt fravalgt.

Carina Højbjerg valgte i stedet figuren Iben.

Flere af de andre ansatte har i skrivende stund ikke besluttet sig, hvad de vi klædes ud som til Matador-dagene i Aars.

Men Martin Vorsøe har dog besluttet sig. Han vil være Hr. Schwann, der i begyndelsen af serien var ekspedient i Damernes Magasin. Rollen passer derfor fint til en tøjforretning.

Sebastian Poulsen har besluttet sig for at blive klædt ud som Arnold Vinter. Også han var ansat i Damernes Magasin, men blev senere førstemand i Skjerns Magasin.

Hos Mr. Højbjerg vil man kunne nyde Matador Mix under Matador-dagene.

- Det kan godt være, at vi i Aars Handelsstandsforening vil lade Matador-dagene blev en tilbagevendende begivenhed under Kulturugen, siger Carina Højbjerg.

- Det passer jo godt til det fine gavlmaleri vi har fået, forklarer hun.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"