Julerød og julehvid fredag i Aars
Af Ture Damtoft, Fredag, 24/11/2023 17:53
AARS: Marketingfolkene kalder det godt nok Black Friday, men i Aars var det julerødt og julehvidt, da de mange julelys blev tændt og julemanden kom på besøg for at tænde juletræet.
Det store AARS tegn i bunden af Himmerlandsgade funklede og var et perfekt sted at begynde fakkeloptoget for Kimbrergarden byens foreninger.
Oppe ved Kirketorvet var fyldt af mennesker i en kold vind men varmende julestemning, da de mange børn råbte på julemanden, der som altid ikke lige kan finde ud af at få tændt juletræet i første forsøg.
Men lys kom der både i træet og i børnenes øjne, ligesom der nok også gør juleaften, når de får deres gaver, som måske også bliver købt i Aars i aften, hvor butikkerne har åbent i tre timer mere på årets første rigtige julehandeldag med trængsel og alarm.
Læs mere i Aars Avis.
Ordet er dit