Ny bog fra Aars om sidste Auschwitz-vidne - Arlette Andersens historie kan bidrage til franskundervisningen

AARS: Franskundervisning og historiefortælling fra den virkelige verden går hånd i hånd i et nyt interaktivt bogprojekt som underviserne Line Faden-Babin og Mads Ilsøe på Vesthimmerlands Gymnasium i Aars står bag.

Bogen, der fremstilles i både en elektronisk undervisningsudgave og som traditionel bog, udgives på forlaget Systime. Bogen fortæller om fransk/danske Arlette Andersen, der overlevede Holocaust og et års fangenskab i nazisternes Auschwitz. Hun menes at være sidste vidne om grusomhederne i koncentrationslejren under Anden Verdenskrig. Arlette Andersen døde i 2022, 98 år.

- Vi beskæftiger os i bogen med den samarbejdspolitik som Vichy-styret i Frankrig førte, og konsekvenserne heraf for jøderne. En helt særlig og central plads i udgivelsen har dengang 19-årige Arlette Andersen, der var fange i Auschwitz. Hun giftede sig efter krigen med danskeren Ole Andersen, og var i mange år underviser på gymnasiet i Fredericia, siger Mads Ilsøe, som sammen med Line Faden-Babin, har arbejdet med udgivelsen i flere måneder som et fritidsprojekt.

For dem er det en fortælling om en af de sidste Auschwitz-fanger, som ikke må blive glemt, og derfor gør de bogen til et undervisningsprojekt.

I udgivelsen vidner Arlette Andersen via filmoptagelser, breve, fotos med videre.

- Når vi beskæftiger os med Arlettes historie, bliver vi selv vidner. Derfor kalder vi bogen “Témoignages”, det franske ord for vidnesbyrd. Men Arlettes fortælling er interessant for alle, siger Mads Ilsøe.

Arlette Andersens historie er tidligere formidlet af journalisten Thomas Kvist Christiansen. I en sen alder har Arlette Andersen også holdt 426 foredrag om sit liv og om tiden i Auschwitz.

De to forfattere i Aars har fået materiale fra to film, to bøger og 24 breve fra Arlette Andersens tid i fangenskab, stillet til rådighed. Det er dette materiale der har gjort bogen og undervisningsmaterialet muligt.

Mads Ilsøe har personligt mødt Arlette Andersen, der var fransk jøde og mødte sin mand Ole Andersen efter krigen i København. Hun blev gymnasielærer i Fredericia, men fortalte ikke om sine oplevelser i mange år. Først da der blev stillet spørgsmålstegn ved grusomhedernes omfang i koncentrationslejrene åbnede hun for sin viden gennem sine foredrag, der var så autentiske, at man med Mads Ilsøes ord “kunne høre en knappenål falde til jorden” i en sal fyldt med tilhørere.