Nyt forslag til at beskytte Limfjorden - Foreslår klimaafgift og forbud mod gødning

VESTHIMMERLAND: De fire folketingspartier Det Radikale Venstre, Alternativet, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti har torsdag aften offentliggjort et nyt udspil til en akutpakke, der skal beskytte vandmiljøet i de indre farvande og ikke mindst Limfjorden.

Fem konkrete punkter er fremstillet for at forbedre iltindholdet og dermed biodiversiteten og mængden af liv i de indre farvande.

Der skal indføres et forbud mod at sprøjte og gødske i zone omkring alle åbne vandløb, større søer og tilsvarende for kystområde. Hvor stor zonen skal være er ikke omtalt i det udspil, Aars Avis har modtaget.

Der skal indføres en klimaafgift på alle lavbundsjorde med effekt allerede fra 2025.

Myndighederne skal i et massivt opkøbsprogram have kunne ekspropriere de allermest kritiske landbrugsjorde i områder tæt på vandmiljøet, udtagningsindsatsen af lavbundsjorde skal styrkes ved at give flere penge til sgagsbehandlingen og endelig skal udledningen af kvælstof begrænses.

Kunstigt åndedræt

I udspillet lyder det fra partierne, at akutpakken skal give Limfjorden og Mariager fjord kunstigt åndedræt og pumpe liv i fjorde og indre farvande igen.

- Det burde stå krystalklart, at der er stærkt behov for politisk handling lige nu. Iltsvindet kommer både tidligere og kraftigere i Limfjorden og Mariager fjord, og det er dybt alarmerende. Fjordene gisper efter luft, og fiskene flygter, hvis de ikke allerede er døde. Vi er nødt til at handle nu. Vi vil have fjorde, hvor der er liv, hvor du kan fange en fladfisk, hvor der vokser ålegræs, og hvor vi får reduceret iltsvind. Det må vi bare erkende ikke sker af sig selv, og så må vi tage de nødvendige initiativer for at redde fjorden, siger Theresa Berg Andersen, SFs medlem af Folketinget i Nordjylland.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Limfjordsrådet om dets syn på udspillet og den mulige gavnlige effekt på livet i fjorden.

Reel interesse for klimaet?

Fra landbruget er formanden for Agri Nord, Carl Christian Pedersen, enig i, at der skal ske noget, men påpeger at der er store udfordringer, som ikke skyldes landmændenes indsats.

- At udtage lavbundsjorde er vi jo i fuld gang med. Vi har en målsætning om at udtage 100.000 hektar, og der ligger projekter for over 30.000 ha., som skal myndighedsbehandles, og der er alle mulige statslige og kommunale benspænd, som gør, at de jorde ikke bliver udtaget. Nu er der ligefrem kommet krav om tilbagebetaling af erstatning, som landmænd har modtaget for at afgive lavbundsjorde. Hvordan vil man udtage jord ad frivillighedens vej, og sikre at den landmand, som går med i ordningen, ikke mister sin jord og så skal betale hele erstatningen tilbage, spørger Carl Christian Pedersen.

Om en mulig klimaafgift fra 2025 så han gerne, at de fire partier bag forslaget afventede resultatet fra den ekspertgruppe, der for to år siden kom med en rapport om CO2 afgift i industrien, og som forventes at udkomme med en rapport om mulige klimatiltag i landbruget inden længe, og som muligvis indbefatter klimaafgift på biologiske processer.

- Jeg forstår ikke, at man har så travlt med at profilere sig, inden arbejdet med at undersøge det er færdigt. Vi har jo i princippet lavet planer og budt ind på det område. Er det her en måde at tvinge mere landbrugsjord fra landmænd, eller er det en reel interessere i at gøre noget godt for klimaet? For sprøjtning og gødskning har vi allerede nu reguleringer. Vi bruger det gødning, vi må bruge, og vi gør alt, hvad vi kan, for, at det gødning bliver tildelt rigtigt. Jeg ved ikke, hvad det er, man vil stramme op. Vi har allerede en lovgivning om, at vi skal hindre afdrift. Der er jo ikke nogen, der har påvist, at vi ser kemirester i vores vandløb, som stammer fra landbrguet. Så i første omgang kunne man godt forestille sig, at man gjorde sig den umage at undersøge, om det kommer fra andre aktører, siger Carl Christian Pedersen.