Outlet bliver forløber for ny permanent butik i Aars

Onsdag, 31/10/2018 08:36

Hobro-folk åbner jeans-butik for unge i slutningen af januar

AARS: Antallet af tomme butikslokaler i Aars er reduceret væsentligt gennem det seneste år, og det går stadig den rigtige vej.
I morgen torsdag åbner Outlet Herretøj i Himmerlandsgade 65. Her er dog blot tale om en pop up butik, der holder åbnet i november og december. Men butikken er en opfølger for en permanent herretøjsbutik i lokalet ved siden af.
- Vi havde en snigpremiere på outletbutikken i torsdags. Men fra nu af holder vi åbnet de næste to måneder, siger Steffen Kjærgaard, der sammen med Michael Petersen står bag den nye butik i Aars. De to har desuden Victor i Hobro og Veri Centret i Risskov, Dohm i Herning og Marcus i Hobro.
Til januar åbner de to en ny permanent butik i Aars.
- Jeg kan endnu ikke fortælle navnet på butikken. Men der er tale om en ung jeans kædebutik, siger Steffen Kjærgaard.
- Vi håber selvfølgelig at tjene lidt på outletbutikken, så vi har lidt at bygge den næste butik på, fortsætter han.
- Vi ansætter to mænd til butikkerne i Aars. Emil Christensen bliver ny chef, først i outlet og siden i den nye butik. Kasper Mogensen er elev. Ham har vi allerede ansat i vores Victor og Marcus-butikker i Hobro, forklarer Steffen Kjærgaard.
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"