Populær dagplejer i Østrup blev fejret

Af Torsten Hansen, Lørdag, 08/04/2023 13:04

ØSTRUP: Dagplejer Anna-Grethe Nielsen kunne forleden fejre sit 25 års jubilæum som dagplejer i Østrup.

Det blev en uforglemmelig dag for hende.

Nogle forældre havde i al hemmelig arrangeret en reception for hende i Østrup Klubhus.

Indbydelsen blev sendt rundt på Facebook uden Anne-Grethe Nielsens vidende. Forældregruppen havde allieret sig med hendes børn, og de var med til at sørge for, at jubilaren dukkede op til arrangementet under påskud af at hun skulle til brunch.

Anne-Grethe Nielsen er en utrolig populær dagplejemor, og i løbet af de timer receptionen varede kom der samlet cirka 100 børn og voksne for at fejre hende.

De kunne glæde sig over et stort kagebord, som var kommet til med fælles hjælp.

Anna-Grethe Nielsen blev meget overrasket og rørt over den gestus, der blev vist hende, og hun satte stor pris på de mange kram hun fik af alle de børn hun har haft igennem tiden.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"