Sjov kalender i Vesthimmerland

Af Ture Damtoft, Tirsdag, 14/11/2023 14:16

VESTHIMMERLAND: Y’s Mens Klubberne præsenterer for 46. år i træk den landsdækkende regionsjulekalender, som i Vesthimmerland sælges af FDF og KFUM spejderkorpsene.

Der er 1050 kalendere til salg i Vesthimmerland, og køberne af kalenderen kan glæde sig over den farverige forside med karikaturtegninger af bl. a. kongefamilien, politikere og kendte personer fra Rasmus Sand Højers hånd.

Hovedformålet med udgivelsen af kalenderen er at opnå et overskud på ca. 1,5 million kr. der går ubeskåret til socialt og humanitært arbejde i ind- og udland.

Y’s Mens Klubberne i Danmark er en international serviceorganisation med lokalklubber i hele landet. Klubberne har nær tilknytning til KFUM & KFUK og støtter socialt og humanitært arbejde i Danmark og uden for landets grænser.

FDF og KFUM får 10 kroner for hvert solgt eksemplar, så vinder man ikke en præmie når man køber kalenderen, så har man givet penge til spejderne og bidraget til at hjælpe fattige og nødlidende verden over.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"