Socialdemokraterne var på gaden

Fredag, 17/04/2009 11:18

Socialdemokraterne var før påske på gaden i Suldrup og Støvring for at varme op under vælgerne til de kommende valg til Europa-parlamentet, byråd og regionsråd. I den skarpe forårssol blev de politiske budskaber servereret med bolsjer og kaffe, så den politiske snak kunne både forsødes og skylles ned. En ballon til børnene var også populær.
Folketingsmedlem Flemming Møller Mortensen bakkede flot op om kampagnen, selv om det ikke var ham, der var på valg. Det er til gengæld EU-parlamentsmedlem Ole Christensen, i daglig tale: OleEU, og de lokale byrådskandidater Gert Jensen, Martin Kimmer Lemvig, Thøger Elmelund Kristensen samt regionsrådsmedlem Medzait Ljatifi.
 Det lykkedes også at tegne nye medlemmer til Socialdemokraterne, der således styrket ser frem til et travlt politisk år.
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"