Stafet for Livet i Aars: Perfekt dag til glæde og sorg

Af Ture Damtoft, Lørdag, 11/06/2022 14:27

AARS: At få noget - det skal da være noget dejligt, godt og glædeligt.
At få gaver til sin fødselsdag eller få uventet besøg af sine børn eller få en dejlig oplevelse.
Men at få kræft - som det hedder - det er hverken dejligt, godt eller glædeligt - for ikke at bruge stærkere ord, så er det på jævnt jydsk hamrende træls.
Men at give noget er også dejligt, godt og glædeligt.
Alle de over 400 deltagere til Stafet for Livet i anlægget i Aars er lige nu og de næste mange timer ved at give sig selv og hinanden en dejlig oplevelse, også selvom det er på en trist baggrund.

Stafetten begynder hvert år med en fightertale. En tale fra en, der enten selv har haft kræft eller har haft det tæt på.
I år var det Marianne Støttrup, der gribende og hjerteknusende fortalte om sin families tragedie, da datteren Signe som 9-årig tabte kampen mod den aggressive kræftform, hun var blevet diagnosticeret med og kæmpet imod inden hun blev syv år.
- Hun var en fighter. Hun havde empati, elskede at gå i skole, elskede fodbold og gymnastik. Hun mistede sin dagligdag men fightede på trods af konstant kvalme, på trods af at håret faldt af, at negle faldt af, at hun blødte fra næse mund og bagdel, at hun frøs hele tiden, fordi hun havde feber, at hun fik feberrystelser ved fuld bevidsthed. Hun cyklede på en trehjulet cykel på gangene på Skejby og mig bagved med droppet. Hun fik læst bøger højt, da hun var blind i tre dage. Hun ringede hjem til sine søskende, fortalte Marianne Støttrup, og der lød adskillige snøft og blev tørret mange tårer væk fra os tilhørere.
Der kommer tårerne i øjenkrogen nu, mens det skrives.
Signe fik det godt igen.
Hun kom tilbage til familien, skolen og vennerne.
Men fik tilbagefald og døde af hjertestop syv dage inden den rygmarvstransplantation, der kunne have reddet hendes liv.
- Vi skal have mod og håb til at kæmpe og leve videre, sagde Marianne Støttrup, og fortalte stolt om sin mand og sit livs lys og om deres tre børn, og hvor godt de klarer sig.
- Jeg er stadig sygeplejerske, og livet går videre. Signe kan ikke erstattes, ligesom nogen i jeres liv ikke kan erstattes. Vi skal kæmpe videre. Det koster sved, tårer, venskaber og nogle gange familie, som man alligevel ikke havde. Det her er et opråb om, at I ikke skal lade folk gå forbi uden et klem eller et kram, at få motion, passe på kroppen, spise sundt og gøre jer umage og anstrenge jer for at få det bedste ud af livet, sagde Marianne Støttrup inden hun sluttede med et digt om kærligheden, og hvordan den overvinder alt.
Klapsalven var lang, ansigterne sørgmodige efter en modig og meget flot tale.

Stafet for Livet er for alle, og der er stadig mange timer til at komme til anlægget i Aars og deltage ved at melde sig til at gå, at købe en lyspose, få noget mad og drikke eller bare bidrage til begivenheden og stemningen ved at være der. Alt overskud går som altid til Kræftens Bekæmpelse og ikke mindst forskning for at kunne bekæmpe den forbandede sygdom bedre og bedre.
Der er sorg ja, men først og fremmest glæde og masser af smil og latter, for selvom det kan være hårdt, skal vi stadig have det godt, som det blev sagt adskillige gange rundt omkring på ruten og i de mange telte til holdene.
Den smukke lysceremoni er først sent i aften, så der er god tid til at få en pose med, som kan stå og lyse til den lyse morgen.
Og, det skal selvfølgelig ikke være en konkurrence - men, Blære Friskole førte med lige under 340 runder for en halv times tid siden - hvad siger Aars Skole og Østermarkskolen mon til det?
Nok har der lige været en irriterende voldsom tordenbyge, men ifølge både DMI og norske YR skulle der ikke komme en dråbe mere nedbør i Aars for mandag - der skulle så heller ikke være kommet en dråbe i dag, så meteorologerne er som altid ikke helt til at stole på.
Rigtig god Stafet for Livet fra Aars Avis.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"