Svømmecentret har rejst sig

Af Torsten Hansen, Fredag, 16/06/2023 18:49

AARS: Arbejdet med at bygge det nye svømmecenter i Aars forløber helt efter planen.
- Vi har været igennem 15.000 mandetimer, og i den lange periode har vi kun haft en forstuvet finger. Det synes jeg er utrolig flot, sagde projektleder Peter Staun, da svømmecentret fredag middag kunne fejre rejsegilde.
Blandt de omkring 50 gæster til rejsegildet var borgmester Per Bach Laursen (V) der også understregede, at det er fantastisk at se, hvordan det hele skrider frem.
- Jeg mener, at her er vi visionære. Byggeriet her skal nok holde i 100 år, vurderer borgmesteren.
Talerne fandt sted i det tomme svømmebassin. Temperaturen var tæt på de 30 grader, og alle ønskede i det stille, at bassinet havde været fyldt med køligt vand.
Men der er endnu længe til, at vandet kommer i det 50 meter lange bassin.
Læs mere i Aars Avis onsdag.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"