STØVRING: Som led i Støvring Løbeklubs juleafslutning onsdag den 26. november havde klubben besøg af Lars Juul fra Aalborg, som fortalte om sine erfaringer og oplevelser med maratonløb både i Danmark og i udlandet. Lars fortalte om, hvordan han kom i gang med at løbe, og om hvordan han formår at fastholde motivationen til de mange timer på landevejen, og han kunne underholde med et par knap så heldige episoder.
Efter en omgang glögg og æbleskiver var der overrækkelse af diplomer til de medlemmer, som nu har gennemført klubbens 12-ugers løbeskole. Rigtig godt gået og stor ros til dem alle, for de har virkelig været vedholdende og mødt trofast op til alle træningsaftner uanset vind og vejr.
Dejligt at så mange medlemmer endnu en gang sluttede op omkring et af klubbens arrangementer, og bestyrelsen håber at se endnu flere til både træning og div. arrangementer i det nye år.
Ordet er dit