Oplevelser i Rebild med husflid og håndværk
Onsdag, 28/07/2010 09:36
Spillemands- Jagt og Skov-brugsmuseet tilbyder fredag den 30. og lørdag den 31. juli to dage med et sandt over-flødighedshorn af håndværks- og husflidsfag. Teltet er opstillet udenfor museet, og de 24 aktører er fordelt i museum og telt, hvor de har indrettet deres udstillinger og værksteder.
I år bydes der bl.a. på knip-ling, patchwork, sivflet, strømpenisser, porcelæn, strik, filt, keramik, voksmaling, trælegetøj, minibyer i træ, trædrejning, møbelflet, halmflet, glasgravering m.v. Udenfor museet er rebslageren i gang, og rebildspillemændene underholder, såvel inde som ude.
Der er reklame for den kommende husflidssæson, og de arbejdende værksteder kunne måske inspirere til at gå i gang med noget kreativt.
Der tilbydes en spændende tombola, med gevinster skænket af de medvirkende. Der er desuden en konkurrence med mulighed for at vinde et par spændende malerier med de gamle folkemusik- og dansetraditioner som motiv.
Arrangementet afholdes af museet i samarbejde med lokale husflidsfolk.
Ordet er dit