Øko-køerne til forårsfest når græsfolden kalder

Lørdag, 17/04/2010 03:23

Søndag slås dørene op til årets Økodag, hvor det fejres, at tiden til at lukke alle økologiske køer ud på græs er kommet. 
Præcis kl. 12.00 lukker vi vores køer ud, hvilket er samtidig med vores kollegaer på de økologiske landbrug i hele landet, forklarer Susanne og Ewald Kristensen, Sydgården ved Sønderholm. 
– Vi vil gerne dele oplevelsen at se de forårskåde køer danse og springe ud på marken - en oplevelse som alle økologiske køer får hvert forår. Økologiske køer tilbringer nemlig ca. 200 dage om året på græs i modsætning til mange andre køer, der lever hele deres liv i en stald, siger landmandsparret, der samtidig holder åbent hus nogle timer, hvor man er velkommen til at gå rundt og se gården, få svar på spørgsmål eller se, hvordan køerne malkes med malkerobotter. En række leverandører fuldender oplevelsen, og der er nok at se på, også for børnene, lover landmandsparret.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"