70 indsamlere fik 10% mere til kræft-kampen

Mandag, 12/04/2010 15:47

Sidste års indsamling af penge til kampen mod kræft blev søndag overgået, og lokalt i Nibe området blev der indsamlet 54.196,50 kr.
Trods det, at mange var taget ud i forårssolen, og ikke var hjemme, da Kræftens Bekæmpelse samlede ind, formåede de 70 indsamlere, at indsamle kr. 54.196,50 - en stigning på 10% i forhold til 2009. 
– Det er en rigtig flot opbakning fra borgerne i området, samt fra alle indsamlerne, understreger Inge Faurholdt, formand for lokalforeningen under Kræftens Bekæmpelse.
Desuden fik alle indsamlerne en kærlig hilsen fra billedkunstneren Mika Utzon, som har designet årets indsamlertaske. Motivet på tasken er et hjerte, fordi kærligheden er centralt i et sygdomsforløb, forklarer Mika Utzon.
Fakta om Kræftens Bekæmpelse:
- en privat forening med 450.000 medlemmer
- forventer at forske for 250 millioner kroner i 2010
- står for mere end halvdelen af kræftforskningen i Danmark
- modtager kun 7% af sine midler fra staten. 93% kommer fra danskernes bidrag ved indsamlinger, lotteri, medlemskontingenter m.v.
- udgifterne fordeler sig med 50% til forskning, 25% til patientstøtte, 19% til oplysning og 6% til administration.
 

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"