Aars-firma har etableret 64 moderne boksrum til udlejningHimmerlands Boxrum er allerede 85 procent udlejet

Af Torsten Hansen, Onsdag, 08/05/2019 07:59

AARS: I flere store byer er der de seneste år opbygget lagerhoteller med separate boksrum, hvor private og virksomheder kan leje sig ind. Nu har Aars også fået flotte og effektive boksrum.

Himmerlands Boxrum er etableret på Hjortkjærsvej 7 i Aars.

- Vi har oplevet en stor efterspørgsel blandt vores kunder, derfor har vi lyttet til kunderne og etableret 64 boksrum, der alle opfylder Dansk Møbeltransportforenings strenge krav, siger Anders Jørgensen, Himmerlands Flytteforretning.

Boksrummene er mellem 8 og 55 kvadratmeter store, og adgangsforholdene er fine. Nogle af rummene er desuden brandsikre.

Himmerlands Flytteforretning har tidligere tilbudt boksrum, men det har været i løse træcontainere. Kvalitetsmæssigt var de ikke på højde med de nye faciliteter.

- Nu kan vi tilbyde fri adgang for kunderne det meste af døgnet, og bygningen er naturligvis overvåget, forklarer Kim Jørgensen, søn af Anders Jørgensen. Kim Jørgensen står i dag for afdelingen i Aars, efter at Himmerlands Flytteforretning for to år siden startede Viborg Flytteforretning, hvor Anders Jørgensen har hovedansvaret.

- Vi kommer på lagerhoteller over hele landet. Der har vi set gode og mindre gode ideer. Vi har taget de bedste med hjem og benyttet dem til Himmerlands Boxrum, siger Kim Jørgensen.

Allerede inden flytteforretningen har gjort noget særligt for at orientere om deres nye boksrum, er cirka 85 procent udnyttet. Derfor går Anders og Kim Jørgensen med tanker om at udvide tilbuddet.

- Vi kigger på, om vi skal bygge endnu en hal og udvide antallet af boksrum med 50 procent, siger Kim Jørgensen.

Kommentarer
Martin Hedegaard

Hej. Hvad er cirka prisen for 10 kvm ? Hvad er målet f eks for et sådant rum, og hvad er maximumhøjden f eks ( evt opbevaring af stige, topsaks m m. Må der eventuelt opbevares motorsav og lignende,? på forhånd tak. Venlig hilsen Martin Hedegaard, Aars.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"