En kølig nat er en flot morgen værd, når man er spejder

STØVRING: En hike består grundlæggende af to ting – en gåtur og en overnatning i det fri. At den så foregår om vinteren, er kun med til at gøre det mere spændende, da man aldrig helt ved, hvordan vejret vil arte sig.
De fire tropspejdere mødtes ved Spejdergården på Hjedsbækvej om aftenen kl. 18.30. Det var aftalt med deres spejderleder, at de her ville få udleveret et kort, der skulle vise vejen til overnatningspladsen. Kortet bestod dog kun af en skitse tegnet med kuglepen, hvor der var vist nogle veje (vejnavnene var ”glemt” at blive påført), og lidt signaturer for blandt andet søer. Spejderne fik mulighed for at stille tre spørgsmål omkring forståelsen af kortet, og så var det ellers ud i vinteraftenen.
Vejret viste sig heldigvis fra sin pæneste side med vindstille, tørt og en temperatur omkring frysepunktet.
Efter en times vandren gennem Støvring, og videre ud til Volsted Kær ankom spejderne til deres overnatningsplads – Klepholm, der ligger ud til Lindenborg Å. Her blev de mødt af deres ledere, der havde tændt op i bålet, og fundet aftensmaden frem, således at de lidt kolde spejdere kunne få varmen igen.
En februar aften i Volsted Kær er meget mørk, men når man samles omkring et bål, så kommer snakken hurtigt til at gå, men der var også tid til at tankerne fik lidt fred, og man bare sad og kiggede ind i bålet eller ud i natten. Spejderordsproget med ”Hvad skal jeg med et 5 stjernet hotel, når jeg har 1000-vis af stjerner over mig” passede denne aften, da der var den flotteste stjernehimmel. Det blev sent inden de fire spejdere og deres leder kravlede i soveposerne i shelterne på overnatningspladsen.
Næste morgen vågnede spejderne op til en utrolig flot morgen, hvor solen stod op over Lindenborg Å. Der havde frosset om natten, så græsset var dækket af rim. Der blev derfor hurtigt sat gang i at varme kakao, da den juice, som havde stået uden for natten over, viste sig at være blevet til grødis-juice.
Morgenmaden blev indtaget med udsigt til nabomarkens heste og til landskabet i Lindenborg Ådal, og selv om det stadig var koldt, så kunne morgensolen alligevel varme så meget, at et par af spejderne fik sig placeret i solen for at nyde de første varme stråler.
Der var enighed om, at det bestemt ikke var sidste gang, at tropsspejderne skulle på en lille hike for man får rigtig snakket og hygge, når man går sammen, eller ligger i sin sovepose i en shelter.