Farsø mestrede et af landets største badmintonstævner

Tirsdag, 13/04/2010 21:56

I alt 475 spillere fra hele landet havde tilmeldt sig, og der skulle afvikles 882 kampe i løbet af weekenden, før end vinderne af stævnet kunne findes.
Lørdag morgen startede stævnet i følgende haller: Dronning Ingrid hallerne, Gedsted, Aars, V. Hornum, og Hvalpsund. Det helt positive i år var, at der var 20% flere tilmeldte end året før, selvom der i badmintonkredse snakkes om færre tilmeldinger til stævner. I de 6 haller skulle man igennem over 700 kampe inden kvalifikationen til søndagens semi/finale stævne i Dronning Ingrid Hallerne. De sidste kampe sluttede lørdag aften kl. 20.30 – en lang dag, når man i alle haller var startet fra morgenstunden. Der var tydeligvis både glæde og sorger, når kampene blev afviklet.
Søndag, var samtlige resultater fra de 6 haller kørt sammen og Dronning Ingrid hallerne summede af aktivitet fra tidlig morgen. Fra kl. 10,45 blev alle kampe dømt af dommere fra Dansk Badmintonunion, en stor oplevelse for især de små badmintonspillere, når de blev præsenteret af de myndige dommere inden kampen blev startet. Alle lærte de om korrekte server, regler og opførsel på en badmintonbane samt sportsmansship, f.eks. det at give hånd til både modstander og dommere efter kampene.

Kampene søndag bar også præg af de mange points hver spiller kunne vinde, for at kvalificere sig i en højere række. Her var Laura Bæk Pedersen fra Vester Hornum helt suveræn. Hun vandt sidste års U15 C men vandt så i år U15 B rækken, hvilket rigtigt flot af den lokale spiller.

Weekenden igennem blev der spillet flot badminton. Heldigvis var der også rigtig mange forældre og tilskuere hele søndagen.
Farsø Badmintonklub har allerede nu booket stævnet SparFar Cup 2011.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"