Generalforsamling i Støvring Folkedansere

Onsdag, 21/04/2010 08:44

STØVRING: Støvring Folkedansere afholdt sin ordinære generalforsamling mandag den 11. april. Som sædvanlig begyndte aftenen med knap en times dans, planlagt af danseleder Jonna Hansen og med musik af foreningens spillemænd, Mia Hansen og Per Brinkmann. Herefter fandt man kaffekurvene frem og havde en halv times hyggeligt samvær, inden formand Birthe Andersen takkede danseleder og spillemænd for endnu en god indsats i den forgangne sæson.
Herpå blev generalforsamlingen åbnet med valg af Niels Nørøxe som dirigent. I formandsberetningen fremhævede Birthe Andersen de mange gode arrangementer, der var blevet holdt, ikke mindst det traditionelle virksomhedsbesøg i skolernes vinterferie. Til slut takkede formanden foreningens medlemmer for deres aktive tilslutning til såvel træning som arrangementer. Beretningen blev godkendt enstemmigt.
Så aflagde kasserer Niels Jørgen Sølvkjær regnskabet for perioden, og dette blev enstemmigt godkendt. Herefter gik man til næste punkt på dagsordenen, som var valg til bestyrelsen. På valg var Knud Nielsen, Niels Jørgen Sølvkjær og Birthe Andersen, som alle var villige til genvalg. Da der ikke var modkandidater, var valget således overstået, og bestyrelsen vil senere konstituere sig med valg af formand, kasserer og sekretær.
Der var også genvalg til bestyrelsens suppleant Erik Nielsen og revisor Svend Sø-
gaard.
Under eventuelt drøftede man forskellige forslag til at tiltrække og fastholde nye medlemmer.
Hermed var dagsordenen udtømt, og Birthe Andersen takkede for god ro og orden, ønskede alle medlemmer en god sommer og et godt gensyn til den kommende sæson.
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"