Gode aktiviteter for Sønderup-Suldrup Seniorer

Onsdag, 24/02/2016 11:04

Ved Sønderup-Suldrup Seniorers generalforsamling på Suldrup Kro, kunne formand Arne Asp berette om mange gode mange aktiviteter i 2015, hvor der har været god tilslutning til de forskellige aktiviteter. Det er meget tilfredsstillende for bestyrelsen, når der er opbakning til det, man arrangerer.
Man har igen i år haft succes med spissammen-aftener, hvor der efter spisning har været foredrag og fortællinger.
Foreningen har også haft  besøg af øjensygeplejeske Bents Dittman, Aalborg, Gert Jensen fra Suldrup, og Røde Kors Butikken i Suldrup har vist tøj frem.
Der har været tre udflugter: Løvspringstur til Dorf Mølle, sommerudflugt til Flamingoparken i Vemb og løvfaldstur til Lille Vildmose.
Man deltager i 10 bankospil på Ældrecentret Himmerlandshave, hvor foreningen giver et økonomisk tilskud i samarbejde med Brugerrådet.
Der har været bowling i Aars Bowlingcenter fra januar til april og igen fra september til december.
Foreningen var i Kinorevyen Skørping og se 9. april, og her sidst i februar skal man se Nøgle hus Spejl med Ghita Nørby.
Der har været arrangeret et par rejser i samarbejde med Øster Hornum og Støvring til Amalfi – Capri – Pompei i Italien og Lüneburger Heide i Nordtyskland.
Ved valg til bestyrelsen blev Lene Christiansen, Inger Pedersen og Conny Nørhave genvalgt, som suppleant blev Magna Mogensen og Margit Kragelund genvalgt. Som revisor blev Peder Christiansen og Anne Marie Nielsen genvalgt. Jonna Pedersen blev nyvalgt til revisorsuppleant og som fanebærer genvalgtes Kurt Østbjerg og Oluf Bertelsen  som suppleant.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"