Hvem bliver klædt af?

Tirsdag, 23/02/2016 14:22

STØVRING: Når der i revyen opleves 70’er stemning, vil man også opleve noget meget nutidigt, nemlig at Støvring byråd deltager i den store lands indsamling   ”Smid tøjet Støvring”.
Fotografen, der skal tage billeder til Rebild byråds kalenderen, har fået en kæmpe udfordring. Selv om han synes det er friskt gjort af byrødderne, så er der ikke lige stor velvillighed for at blotte sig for fotolinsen. Så når fotografen har den enkelte i skudlinjen, er de øvrige byrødder meget interesserede i, om de kan stå mål med deres udstyr.
Den eneste kvindelige deltager blandt byrådspolitikerne får højst sandsynligt sit billede lagt ind på december måned i kalenderen, for her er der virkelig tale om masser af ”pynt”. Juletræets grønne farve er jo også velegnet i denne sammenhæng, så man kan jo allerede nu begynde at tænke over hvem det mon kan være.  
Klædt af bliver også en ældre kvinde, når hendes mand skal have tjek på svar fra lægen. At det er manden i huset, der foretager et telefonisk opkald til sådan en autoritet som lægen, ja det hører vel med til den generation. Der udspiller sig et lille drama, når manden får svar på konens heldbredsundersøgelse. Her tales der om hængepartier, forurening og meget mere.
Støvring vil gerne på landkortet, og mon ikke den kommer det, når udsendelsen landmand søger kærlighed, løber over skærmen. Her er Lene Beier fra TV2 kommet på et spændende besøg hos ”Jens Hansen” i Støvring. Om der her er tale om piger, der bliver klædt af - ja, det ved kun Jens Hansen.
 Om der er andre der bliver klædt af? Tja, det kan man høre og se meget mere om ved at købe billetter til Stubhusrevyen, der løber af stabelen den 10., 11., 12. og 13. marts.
Billetter kan købes i Stubhuset eller via Billetnet.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"