Lars Lilholt tilbage i Støvring

STØVRING: Fra nær og fjern var folk valfartet til Støvrings kultur-perle for at opleve én af landets meste folkekære kunstnere fortolke en mikroskopisk håndfuld af sine mange, mange sange i akustisk indpakning pakket ind i anekdoter far Lilholts mangeårige musikerliv.
Lars Lilholt og følge er på en såkaldt Storyteller Tour, hvor han er ”kravlet ned” fra de store udendørs scener for at møde publikum i langt mere intime rammer i et akustisk set-up med sine fire formidable musikere: Tom Bilde på bas, banjo og mandolin, Gert Vincent på diverse guitarer samt trommer, Eddi Jarl på trommer og percussion samt Kristian Fogh på tangenter.
Man kommer ikke uden om det: Det er nogle blændende dygtige folk, Lars Lilholt har bag sig. De spiller forrygende. Uden at forklejne de andre må fremhæves Eddi Jarl, der er en oplevelse – både hvad angår spil og indlevelse. De er alle karismatiske på hver deres måde, men spiller i den grad godt sammen. Så lægger de også nogle lækre korstemmer til og får lov til på aftenens ”sidste” sang (før ekstranumrene) i Kald det kærlighed at demonstrere deres store sangtalenter, når verset går på skift imellem dem.
Kald det kærlighed må selvfølgelig med på en Lilholt-koncert, men ellers var 1. sæt udelukkende helliget numre fra Lars Lilholts seneste udgivelse Amulet. Sange, som – efter hans eget udsagn – har tryglet ham om at komme ud og blive spillet. Så havde man drømt om at komme til at høre alle de store, kendte Lilholt-travere, må man trøste sig med, at der nok skal være nogle af sangene på Amulet, der med tiden går hen og bliver ”travere”. Lilholt demonstrerer også på det album, at han kan noget med iørefaldende melodier og gode tekster, der kommer bredt omkring filosofisk, menneskeligt, samfundsmæssigt og så videre. Der er dybde, og der er nærvær i ordene fra Lilholts hånd.
2. sæt blev åbnet med en meget, meget lækker og afdæmpet fortolkning af  Den hvide dværg, som sammen med en lige så sublim og afdæmpet udgave af Hvor går vi hen når vi går samt Vi har kun én jord og Café Måneskin  vel var de største repræsentanter af Lilholt-klassikerne. Ellers blev vi også fra Toppen af poppen budt på Lilholts fine fortolkninger af Stine Bramsens Prototypical (Hjem til Silkeborg) og Shaka Loveless’ Tomgang i et miks med Pigen der kom ind fra vest, Smukkere med tiden og Kære øjeblik, ekstranumrene inklusive.
Der var en rigtig fin og hyggelig stemning i Stubhuset, og naturligvis høstede Lilholt og band stort bifald undervejs og efter koncerten, men størst bifaldt tilfaldt måske alligevel Lars Liholts far. Han har det åbenbart med, når sønnen Lars spiller i nærområdet, at møde op medbringende sin violin. Så denne gæve 92-årig entrede scenen for at give tre folkemelodier i violin-duet med sin søn. Det var suverænt og meget livsbekræftende, og bifaldet var fuldt fortjent.
Således blev det på både det musikalske og oplevelsesmæssige plan en rigtig stor aften i Stubhuset, og selvom Lilholt havde svedt ud, at han og bandet havde spillet til en byfest og altså ikke sidst havde gæstet Støvring for 35 år siden, så lad der ikke gå lige så lang tid én gang til, tak.