
Jakob Dyrman fra Venstre fik et flot valg i sit første EU parlamentsvalg men skal ikke til Bruxelles.
Lokal Venstre kandidat fik 2106 stemmer og slog sine partifæller
Af Ture Damtoft, Mandag, 10/06/2024 12:39
AARS: Den eneste lokale kandidat fik et flot valg. Jakob Vium Dyrman fra Aars fik næstflest stemmer i Himmerlandskredsen og slog sit partis spidskandidat, men det var ikke nok til at blive valgt.
Efter finoptælling af 10 kredse i skrivende stund ligger han som nummer fire af partiets kandidater.
Til trods for at stå som nummer 11 for Venstre på stemmelisten fik han i Himmerlandskredsen 2106 stemmer mod Morten Løkkegaards 1977, og de personlige stemmetal blev kun overgået af Danmarksdemokraternes Kristoffer Storm.
- Jeg er imponeret over, Jakob har opnået så kæmpe et resultat, det må man tage hatten af for. Både for hans indsats og for alle de frivillige som har hjulpet i valgkampen, siger Karl Lausten, formand for Venstre Vesthimmerland.
Læs mere om resultaterne af EU valget i Vesthimmerland i Aars Avis onsdag.
Kommentarer
Emma
En lille rettelse:
Hans navn er Kristoffer Storm og ikke Morten Storm
Ordet er dit