Mød fantasydebutant Sascha Christensen

Onsdag, 11/11/2009 08:08

STØVRING: I foråret 2009 udgav den 22-årige Sascha Christensen sin debutroman “Den ydmyge amulet”, som er første bind i fantasyserien Humaran-trilogien.
Sascha Christensen er 22 år gammel. Hun er født og opvokset i Aalborg, hvor hun stadig er bosat. Hun studerer psykologi ved Aalborg Universitet, men satser på en karriere som forfatter. Hun begyndte at skrive som 10-årig og fik ideen til Den ydmyge amulet allerede, da hun var 14. 
Hun skriver nu på bind 2 i serien. Romanen er fantasy iblandet et særdeles veldrejet mysterieplot og en grum spøgelseshistorie. Den er til de 14-årige og opefter, men kan også læses af lidt yngre læsere.
Humaran-trilogien foregår i en verden, der er meget lig den, vi kender. Teknologisk befinder den sig dog på et stadie svarende til ca. år 1900. Magi spiller en væsentlig rolle.
I seriens to næste bøger udvikler historien sig til en såkaldt hero’s journey, en rejse ud i verden og de eventyr, der venter der. Bind 2 udkommer i 2010 og bind 3 i 2011.
Mød den unge forfatter på julebogmessen i Støvring.
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"