Musikalsk tilbageblik i et akustisk univers
Onsdag, 21/04/2010 08:26
STØVRING: Anne Linnet med band tog publikum i Stubhuset i fredags med på en tidsrejse gennem det musikalske univers. En rejse på adskillelige dekader, masser af musik fra det sidste århundrede.
Det var en musikalsk oplevelse at blive ført igennem, da hvert musiknummer helt sikkert fremkaldte specielle minder hos alle blandt publikum. Det var bestemt ikke ukendte numre der blev spillet, og derfor er jeg sikker på, at de alle har sat deres lille prik i erindringerne op igennem tiden. Ofte er det sådan, at når vi hører et bestemt musiknummer, så bliver der rullet en lille film frem samtidig. En aften med en meget tæt stemning blandt publikum, et publikum, som gerne ville genopleve tiderne, der er forsvundet. Blev disse så indfriet, jo, det gjorde de bestemt. Det var et alsidigt repertoire Anne Linnet havde sammensat, samtidig med, at det var numre alle kunne nikke meget genkendende til.
Opstarten med â€Jeg er jo lige herâ€, med linjen â€Når man elsker kan man holde til hvad som helstâ€, er ikke helt forkert, måske skal vi ikke altid holde til hvad som helst, for det er ikke altid det sundeste. Dog er teksten rammende og præcis i sin enkelthed. Storhittet â€Tusind stykkerâ€, som svenskerne tror at Bjørn Afzelius har skrevet, var en fornøjelse at høre. Publikum sang med lige fra start til slut efterfulgt af historien om titelmelodien fra Den Kroniske Uskyld, hvor den dengang purunge Thomas Helmig sang duet sammen med Anne Linnet til â€Ingen anden drømâ€, hvor der ikke er ingen anden drøm end at ligge her hos dig. Dengang fik nummeret lige så stor medfart som filmen, men evig gyldig er teksten alligevel. Barndommensgade og hvad gaden gør ved os alle, minderne om dengang sprang frem. Tilbage til skoletiden, hvem der dengang var barndommens kæreste, og hvem der aldrig blev det, hvorfor mon ikke og mon det stadig ville være det samme.. Nogle ville blive det, fordi de aldrig blev det dengang.
En mere alvorlig tekst blev fremført â€Atter en dagâ€, tiden kommer hvor der pludselig ikke er atter en dag og den frembragte mange tanker. Pludselig bliver vi igen gjort bekendt med, at vi ikke er udødelige, og vi skal nå alt det, vi gerne vil. Ansvaret er vores eget og det gælder om at gribe de muligheder der kommer, for måske kommer der ikke atter en dag. Lyt og lev. Vi er generelt alt for dårlige til at sige til hinanden, at vi holder af, og hvad vi gerne vil. Den anden ved det jo godt, ellers ville vi jo sige til. Men, sådan bør det ikke være, husk at sige, hvad du gerne vil og sig det klart, sig til hinanden, at du elsker og holder af. â€Du ved det sikkert aller inderst inde†smukt, smukt og rørende, giver mange tanker at tænke.
Tiden med Anne Linnet band blev beskrevet og sjovt at høre igen. Tiden med Sanne, Lis, Holger Laumann og Jan Glæsel. Nummeret â€I dag er du starâ€, er eviggyldig også historien om, at du lever af at vende din sjæl ud, bare du ved det og at du altid passer på at komme hjem til dig selv igen. Den sætning er vigtig - og tankevækkende.
Et suverænt band, der kunne sit kram. En fremragende Inge Lina Larsen, som korpige, hvornår mon hun går solo, for der var så meget gods i hende og hendes indlevelse, var uovertruffen. Med hende som korpige bliver det hele løftet endnu højere op.
Anne Linnet gav nogle af sine bedste numre, der både frembragte smil, lykkefølelsen, alene følelsen, tårer og kuldegys. En rigtig dejlig blanding.
Selv om det var lidt svært at finde ud af om Anne Linnet rent faktisk er en lidt ge-nert person, der helst ikke kigger på sit publikum i mens hun fortæller sine interessante historier, eller om det er fordi der bliver rodet lidt op i hendes egen historie, og den også skal sættes lidt på plads, fik jeg aldrig lejlighed til at spørge hende om. Konklusionen er i hvert fald, at det var en rigtig god oplevelse, en rigtig god koncert, og som altid et dejlig varmt og positivt møde med Stubhuset og alle de frivillige hjælpere.
Ordet er dit